Mærsk og DSV sagsøgt for brud på USA’s Cuba-blokade

To danske shippingvirksomheder har transporteret containere og dele til en vindmøllepark til Cuba. Nu er Mærsk og DSV sagsøgt ved domstole i USA for brud på Helms-Burton blokade-loven. Sagsøgerne kræver 97 millioner dollars i erstatning.

Med blandtandet brasilianske og fransk kapital har Cuba bygget et international container-knudepunkt i Mariel vest for Havanna. USA’s blokade med Helms-Burton loven kan ende med at skræmmme containerrederier fra at benytte terminalen i Cuba. Foto: Granma

Af Sven-Erik Simonsen

“CMA CGM sagsøgt efter særlig Cuba-lov. Mærsk, BBC og DSV ramt af lignende sager”, skrev netmediet Shippingwatch den 11. august i år.

Sagerne mod det franske selskab CMA CGM med datterselskabet Ceva Logistics er blot de seneste eksempler på en lang række retssager og erstatningssager, som er rejst ved domstole i USA siden sommeren 2020.

Allerede i februar 2021 stævnede familien Blanco Rosell Mærsk og DSV ved USA’s føderale domstol i Eastern Distrikt, Louisiana.

Kort fortalt handler sagen om, at familien Blanco Rosell, der i dag lever i USA, i 1953 fik en koncessionsaftale med de daværende myndigheder i Cuba. Aftalen gav Blanco Rosell ret til at brug et havne- og kaj-område i Mariel vest for Havanna.

Havnen i Mariel er de seneste 10 år udviklet som en særlig industrizone med en topmoderne havn med containerterminal.

Det store industriområde har tiltrukket internationale investorer og containerhavnen, der angiveligt har kostet cirka en milliard dollars. Projektet spiller en stor rolle i Cubas igangværende arbejde for at skabe vækst og øget produktion.

Disse faciliteter anløbes af skibe fra mange lande og ifølge anklageskriftet seks gange af Mærsk siden 2016.

Hvis ikke USA presses til at suspendere de omtalte kapitler III og IV i Helms-Burton loven, vil det skræmme investorer, handelspartnere og transportselskaber fra at arbejde med Cuba.

Allerede i 1960 blev Blanco Rosells koncession suspenderet i forbindelse med de omfattende nationaliseringer, som Cubas nye revolutionære regering gennemførte. Familien Blanco Rosell hævder, at Mærsk, DSV og alle andre, som lægger til kaj i Mariel, bruger deres anlæg, og at familien har ret til at kræve betaling, idet den aldrig har modtaget kompensation for nationaliseringen.

Den cubanske regerings standpunkt i sager af denne type er, at når tidligere ejere af ejendom og andre nationaliserede værdier – som i dag lever i USA – ikke har modtaget kompensation, så skyldes det USA’s lovgivning. Regeringen i Havanna understreger, at den har tilbudt forhandlinger om kompensation allerede i 1960’erne, men Washington har vedtaget en lov, som forbyder indgåelse af aftaler med Cuba om kompensation for nationaliseringer af ejendom.

Omvendt har skadelidte personer og virksomheder i Spanien, Italien, Storbritannien og mange andre lande for længst indgået aftaler om erstatning for nationaliseringer efter revolutionen i Cuba.

>>> LÆS OGSÅ: Omstridt spørgsmål: 1960’ernes nationaliseringer i Cuba

Shippingwatch har været i kontakt med nogle af de involverede virksomheder, som foreløbig er meget kortfattede i deres svar:

“DSV har i samarbejde med DSV’s kunde arbejdet meget grundigt for at tilsikre, at gældende lovgivning er overholdt”, har DSV svaret Shippingwatch.

Mærsk har tilsyneladende ikke ønsket at udtale sig endnu. Men af uddrag af retsprotokoller, der er tilgængelige på hjemmesiden cubatrade.org, fremgår det, at Mærsks advokat under retsmøder har argumenteret form at familien Blanco Rosell bør rejse deres erstatningssag mod den cubanske stat og ikke mod Mærsk.

Advokaten påpeger, at Blanco Rosell ikke ejer havnen i Mariel, og at domstolen i Louisiana ikke har myndighed til at føre sagen, idet Mærsk er et udenlandsk selskab.

Helms-Burton loven i strid med international lov

Dermed er vi fremme ved det store politiske slagsmål om lovligheden af USA’s blokade mod Cuba – her specifikt Helms-Burton loven fra 1996 og dens kapitel III og IV.

Helms-Burton loven udvidede USA’s blokade så den for alvor fik såkaldte ekstraterritorial rækkevidde – altså rammer andre landes handel og økonomiske samvirke med Cuba.

Dengang Kongressen i USA vedtog loven og daværende præsident Clinton underskrev den, udløste den voldsomme protester – også fra USA’s nære allierede i EU samt Canada, Australien m.fl. Især var der modstand mod lovens kapitler III og IV, som åbner for at tidligere ejere af nationaliserede ejendomme, jord, miner og virksomheder i Cuba kan rejse erstatningskrav over for personer og virksomheder i et hvilket som helst land, som måtte handle med, købe eller investere i den pågældende ejendom.

Danmarks tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft var blandt over 20 danske personligheder, der kritiserer USA’s blokade mod Cuba

Sådan lovgivning er i strid med international lovgivning. Canada lavede dengang en ‘modlov’, som gjorde det strafbart for canadiske virksomheder at bøje sig for Helms-Burton lovens bestemmelser. EU anlagde sag mod USA ved Verdenshandelsorganisationen WTO.

Det endte med, at Clinton brugte sin præsidentielle ret og suspenderede lovens kapitel III op IV i 6 måneder, hvilket forfatningen giver præsidenter i USA mulighed for. Og derefter trak EU sin sag ved WTO.

>>> LÆS OGSÅ: USA strammer blokaden mod Cuba den 2. maj

Siden da har alle USA’s præsidenter hvert halve år suspenderet de to kapitler i Helms-Burton loven…. også Trump den første tid i Det Hvide Hus. Men i 2019 gjorde han det ikke og hen over sommeren blev de første retssager og erstatningskrav rejst ved domstole i USA.

Og nogle blev vundet af sagsøgerne, mens mange flere er under behandling ved domstolene.

>>> LÆS OGSÅ: Substantive U.S. Court Rulings in Helms-Burton Act Cuba “Trafficking” Cases

Dansk-Cubansk Forening har henvendt sig til danske politikere og til regeringen og påpeget, at der er et påtrængende behov for aktivt at afvise USA blokade og ikke mindst aktiveringen af kapitel III og IV i Helms-Burtion loven.

På europæisk plan har over 100 organisationer i 27 lande henvendt sig til EU og deres nationale regeringer med samme krav.

Både den danske udenrigsminister og EU’s udenrigspolitiske chef har svaret, at EU har iværksat en såkaldt ‘Blocking Statute’ ifølge hvilken virksomheder, der dømmes til at betale bøder og erstatning i denne type sager, kan kan få hjælp til at anke eller afvise sagerne.

Den europæiske solidaritetsbevægelse med Cuba påpeger, at der ikke er tilstrækkeligt. Hvis ikke USA presses til at suspendere de omtalte kapitler III og IV, vil det skræmme investorer og handelspartnere og transportselskaber fra at arbejde med Cuba.

>>> LÆS OGSÅ: Mogens Lykketoft kritiserer USA’s blokade mod Cuba

Over 100 organisationer i 27 lande var med i kampagnen #UNBLOCK CUBA.