Tusindvis af containere stoppet på deres vej til Cuba

De tilbageholdte containere indeholder varer, som den cubanske regering har købt i overensstemmelse med internationale handelsregler og omfatter alt fra fødevarer til medicin.

Oversat og bearbejdet af Sven-Erik Simonsen

Midt i den økonomiske og humanitære krise, som Cuba oplever som følge af USA’s skærpede blokade i de seneste måneder, tilbageholdes mere end 7.000 containere på deres vej mod Cuba, i forskellige havne i Caribien, oplyste vicepremierminister Oscar Pérez-Oliva Fraga onsdag (den 29. juli) på et møde i Nationalforsamlingen.

Pérez-Oliva Frag, der også er minister for udenrigshandel og udenlandske investeringer, forklarede, at de tilbageholdte laster indeholder varer, som den cubanske regering har erhvervet lovligt i overensstemmelse med internationale handelsregler.

“Disse containere indeholder mad, ressourcer til vores energiomstilling samt ressourcer til drikkevandsforsyningsprogrammet, som vores befolkning har brug for,” sagde Pérez-Oliva Fraga. Han mindede om, at mere end tre millioner cubanere mangler daglige vandforsyninger under de nuværende omstændigheder, der er kendetegnet ved en ekstrem stramning af USA’s blokade – en politik med maksimalt pres og økonomisk kvælning, suppleret med en olieblokade samt af Donald Trumps bekendtgørelser, der internationaliserer handels- og finansblokaden mod Cuba.

Vicepremierministeren tilføjede, at blandt de tilbageholdte forsendelser er medicinsk udstyr og essentielle lægemidler.

I sin tale til Nationalforsamlingen fordømte Pérez-Oliva Frag dem, der er involveret i at forhindre transporten af ​​varerne. “Jeg vil benytte lejligheden til at holde dem ansvarlige, der forsøger at forhindre ankomsten af ​​disse varer, såvel som dem, der forbliver passive og tillader, at dette folkedrab bliver begået, og dem, der underordner sig USA’s interesser i denne henseende. De er alle medansvarlige for tabet af uskyldige liv,” sagde han.

Rederier suspenderer forsendelser og containertransport til Cuba af frygt for sanktioner

I midten af ​juli måned udtalte generaldirektør i Cubas udenrigsministerium, Ana Teresita González, at snesevis af containere med medicinsk udstyr stadig tilbageholdes i Jamaica, efter at det franske rederi CMA CGM suspenderede sine transæporter til øen for at undgå sanktioner fra USA som følge af det præsidentielle dekret, der blev underskrevet af Donald Trump den 1. maj og trådte i kraft i juni.

I en erklæring oplyste virksomheden, at de eneste muligheder var at returnere lasten til oprindelseshavnen eller at overføre lasten til et andet rederi, hvilket ville medføre yderligere omkostninger for afsenderne og dermed øge omkostningerne for Cuba, samt forsinke lastens ankomst.

Samme beslutning er taget af det tyske rederi Hapag-Lloyd, som annoncerede, at det suspenderede sine transporter til Cuba med henvisning til risikoen for overtrædelser af det nævngte præsidentdekret, som Trump underskrev den 1. maj.

Maksimalt pres og kollektiv straf mod Cuba: “et stille folkedrab”

Siden Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar 2025, har han ført Cuba tilbage på listen over stater, der støtter terrorisme, en foranstaltning, som der ikke er noget grundlag eller beviser for, og som begrænser Cubas internationale finansielle transaktioner, dets forbindelser med banker og dets adgang til kredit.

USA’s politik blev strammet i januar 2026 med et præsidentdekret, hvor Trump truede med told på varer fra lande, der leverer brændstof til Cuba. Som følge af olieblokaden er kun ét skib med råolie ankommet til Cuba siden da; nemlig det russiske skib Anatoly Kolodkin i marts. Flere rapporter omtaler tankskibe på vej til øen, der ændrer kurs, før de når cubansk farvand, hvilket afslører presset på rederier og frygten for sanktioner og forfølgelse fra USA.

Olieblokaden forårsager økonomisk stagnation og har forværret energikrisen med lange strømafbrydelser, mangel på elektricitet og brændstof. Det påvirker boligsektoren, produktionssektoren, sundhedsvæsenet og hospitalerne, transportsektoren, uddannelses- og vandforsyningssektoren samt andre samfundskritiske områder. Det har forårsaget en humanitær krise i Cuba. Et stigende antal iagttagere er enige om at kalde det et “stille folkedrab”.

Olieblokaden er blevet kombineret med en bølge af tvangsforanstaltninger, der forstærker den finansielle og kommercielle blokade, og som ikke kun pålægger cubanske virksomheder, institutioner og organisationer sanktioner, men også truer med sanktioner mod udenlandske virksomheder, der har forbindelser til øen.

Bølgen af ​​tvangsforanstaltninger omfatter sektorer som turisme, energi, finans, pengeoverførsler og sundhedsvæsen, samt pres på lande, der modtager Cuba medicinske delegationer.

Til blokaden kommer den konstante trussel om militær intervention mod Cuba tilføjer viceudenrigsministeren.