Historisk aftale om våbenhvile i Colombia er indgået fredens hovedstad, Havanna

Cubas præsident Díaz-Canel og Colombias præsident Gustavo Petro forestod afslutningen af ​​tredje fredsforhandlingsrunde mellem regering og den Nationale Befrielseshær  (ELN). Der er indgået en historisk aftale om våbenhvile og dialog om en proces mod varig fred.

Lederen af ​​ELN-delegationen, Pablo Beltrán (th) giver hånd til Colombias præsident Gustavo Petro under tilstedeværelse af Cubas præsident Miguel Diaz-Canel. Foto: Juvenal Balán/Granma

I Cuba er det atter lykkedes at nå frem til en aftale om fred i Colombia.

Ved afslutningen af ​​tredje fredsforhandlingsrunde mellem delegationerne fra Colombias regering og den nationale befrielseshær (ELN) blev der indgået aftaler om en bilateral, national og midlertidig våbenhvile samt en aftale om rammerne for samfundets deltagelse i opbygningen af en varig ​​fred.

Med tilstedeværelse af den cubanske præsident, Miguel Díaz-Canel Bermúdez, Colombias præsident Gustavo Petro og førstekommandant for ELN, Antonio García blev aftalen underskrevet.

Cubas mangeårige støtte til og direkte deltagelse i arbejdet for fred i Colombia, skyldes ikke mindst arven fra Fidel Castro. Fidel var i 1948 til stede i Bogotá og oplevede mordet på den unge liberale præsidentkandidat Jorge Eliécer Gaitán. Siden fulgte Fidel begivenhedernes udvikling i Colombia i detaljer, og var overbevist om, at Cuba kunne bidrage til forsoning i det krigshærgede samfund.

I 2014 blev der ved et topmøde i Havanna i organisationen CELAC (La Comunidad de Estados Latinoamericanos y Caribe) udarbejdet en fælleserklæing om, at regionen er en fredzone. Cubas daværende statsoverhoved, Raul Castro, sagde i den forbindelse at “fred er ikke en utopi. Det er en legitim ret for ethvert menneske og for alle folk. Det er en grundlæggende betingelse for at nyde alle menneskerettigheder, i særdeleshed den allervigtigste: retten til livet.”

Frem til 2016 spillede Cuba en nøglerolle i forhandlingerne og underskrivelsen af en fredsaftale mellem Colombias daværende regering og landets største guerillabevægelse, FARC.

Siden da er Guerillahæren ELN også gået i dialog med Colombias regering.

Ved afslutningen af forhandlingerne, fredag den 9. juni, udtalte Cubas præsident Diaz-Canel, at “Cuba har i sine bestræbelser på at bidrage til fredsprocessen i Colombia gennem årene oparbejdet erfaring, og vi gør det ud fra den dybe overbevisning om, at folkene i Vores Amerika fortjener at leve i fred, med social retfærdighed og udvikling, uden ekstern indblanding og tvang”.

Samtidig bekræftede Díaz-Canel, at Cuba ”aldrig vil svigte de aftalte forpligtelser [i forhold til fredsforhandlingerne]…selvom prisen vi betaler for at overholde aftalerne har været og stadig er høj. Vi fortryder det ikke”.

Hermed refererer Diaz-Canel til USA’s ex-præsident Trump, der kort inden sin afgang som præsident i januar 2021, satte Cuba på USA’s liste over lande, der støtter international terrorisme. Det var en direkte konsekvens af forhandlingerne mellem ELN og Colombias regering, der foregik i Havanna. Joe Biden har ikke ændret på dette forhold til stor skade for Cuba.

Det colombianske statsoverhoved – Gustavo Petro – takkede Cuba for dets gæstfrihed og freden i hans land, “som ikke kun handler om denne aftale om fred, men skal efterfølges af en indsats, så vi ikke slår hinanden ihjel i Colombia.” I den forbindelse mindede han om, at han under sit nylige besøg i Washington fortalte den amerikanske præsident, Joe Biden, at det var dybt uretfærdigt at inkludere Cuba på listen over terroreksporterende lande.

Også lederen af ​​ELN-delegationen, Pablo Beltrán, takkede i sin tale Cuba for den ydede støtte og påpegede, ”at denne type aftale er et fyrtårn af håb. Fra nu af er det vigtigt ​​at gå fra ord til handling”.

Redigeret oversættelse fra artiklen ‘En la capital de la paz, un cese el fuego histórico’ fra 10.6.23