Cubas nye ledelse træder på økonomispeederen

Cubas Kommunistiske Parti holdt sin 8. kongres fra 16. til 19. april. De få medier, som beskæftigede sig med kongressen har fokuseret på at ”Castro-epoken” er slut med Raúl Castros afgang som partiformand. Det er naturligvis interessant, men meget forudsigeligt, da manden er næsten år, og andre interessante forhold er gået ubemærket hen.
Der deltog kun 300 delegerede i partikongressen. De repræsenterede partiets cirka 700.000 medlemmer. Der deltog 1000 delegerede ved kongressen for 5 år siden. Foto: ACN

Af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Hvis jeg skulle fremhæve fire ting som for alvor var interessante ved 8. kongres i Cubas Kommunistiske Parti, så vill dete være:

1: Der er valgt en ny og yngre ledelse, som udtrykkeligt fastholder den politiske kurs mod opbygning af en produktiv og bæredygtig socialisme. Denne nye ledelse lægger ikke skjul på, at den vil tage økonomiske initiativer, som kommer til at vende op og ned på meget i Cuba. Nu skal der arbejdes og produceres, og det skal være slut med at, Cuba er land – muligvis det eneste land i verden – hvor man kan leve ewt behageligt liv uden at arbejde, som blandt andet den nye partileder Miguel Diaz-Canel formulerede det. Men samtidigt lyder der et løfte om, at ‘intet menneske bliver overladt til sin egen skæbne’.

2: Den solide beretning, som den afgående førstesekretær, Raúl Castro, holdt på førstedagen var påfaldende kritisk og selvkritisk. Det er på den ene side meget glædeligt, at der ikke bliver ‘puttet med problemerne’… både på det økonomiske område og på felter som manglerne i det ideologiske arbejde og svagheder i det indre partiliv. Men det er jo for venner af Cuba foruroligende, at der var og er så relativt meget at kritisere.

3: Det var bemærkelsesværdigt, at beretningen til kongressen udtrykkeligt henviste til det meget værdifulde i at Cuba har haft og har adgang til de økonomiske og politiske erfaringer fra Vietnam og Kina. Disse lande har som bekendt være igennem en meget store økonomiske strukturforandringer de seneste årtier. At Cuba kan lære af Vietnam og Kina er en guldgrube for Cuba. Og det skal ikke automatisk tolkes som at så gør Cuba ligesom de har gjort i de to lande – måske tværtimod. Min erfaring er, at Cubas ledere har viljen til at lære af andre og altså bruge det, som kan være nyttigt og netop undlade at gentage fejltagelser.

4: Og så er det interessant, at Cubas Kommunistiske Parti vokser igen målt på antal medlemmer. Af beretningen fremgår det, at partiet har 700.000 medlemmer – svarende til cirka én ud af 9 voksne. Det er 27.000 flere end ved sidste kongres. Bruttotilgangen har været på 39.000 om året i de fem år. Medlemsfremgangen kommer i kølvandet på 10 år med fald i medlemstallet.

Men det var bare nogle af de ting, som jeg har hæftet mig særligt ved.

Læs herunder en grundigere beretning fra kongressen.

En partileder på alder med Revolutionen

April måned 2021 skriver sig ind i Cubas historie derved, at en ny generation for alvor har taget ledelsen af landet og revolutionen i deres hænder.

Det kommunistiske parti holdt sin 8. kongres og tog afsked med Raúl Castro. Som ny partileder – ‘førstesekretær’ er den officielle betegnelse – valgte kongressen Miguel Diaz-Canel, som er 61 år og således født ligt efter revolutionens sejr i 1959.

Den nye formand for Cubas Kommunistiske Parti har titlen ‘førstesekretær’. Den nyvalgte Miguel Diaz-Canel er 61 år og således født året efter Revolutionens sejr i 1959. Foto: ACN

Den centralkomité, som kollektivt skal lede partiet, blev også forynget. 54 af de 115 medlemmer af Centralkomitéen er nyvalgte og mange af de ældre forlod ledelsen sammen med Raul Castro for som han at fortsætte som menige medlemmer af partiet.

Raúl Castro har dog fortsat plads i Cubas lovgivende nationalforsamling, som han er valgt til.

De 300 delegerede, som deltog i Cubas Kommunistiske Partis 8. kongres fra 16. til 19. april, havde fokus på landets økonomiske situation og sluttede fire dages kongres med at vedtage anbefalinger på det økonomiske område.

Det er nu op til landets regering og den lovgivende Nationalforsamling at arbejde videre med disse ‘retningslinjer’ og beslutte, hvordan de omsættes til økonomisk politik. Opgaven er at skabe økonomisk vækst i kølvandet på 11 procent fald i bruttonationalproduktet i 2020 på grund af corona og ikke mindst på grund af USA’s blokade samt på grund af Cubas egne fejl og mangler, som også blev diskuteret på kongressen.

Ud over økonomi havde kongressen fokus på partiets ideologiske arbejde. Det, som er med til at gøre denne kongres særlig, blev valget af ny ledelse. 54 af de 115 medlemmer af partiets centralkomité er nyvalgte. Og Cubas Kommunistiske Parti har fået en ny førstesekretær.

Raúl Castro, som i 2006 afløste Fidel Castro som leder af det kommunistiske parti, stillede ikke op, og det blev den 61-årige Miguel Diaz-Canel, som frem til næste kongres skal lede partiet. Diaz-Canel, der er uddannet elektroingeniør, blev sidste år valgt til landets præsident.

Ti års debat omsættes til handling

Både Cubas Kommunistiske Parti og Folkemagtens Nationalforsamling har i over 10 år arbejdet intensivt med at “opdatere den økonomiske model” i Cuba. Hele befolkningen har i flere omgange deltaget i de økonomiske og politiske diskussioner.

Den 1. januar i år iværksatte regeringen en omfattende plan, som afslutter næsten 20 år med to parallelle valutaer. Samtidigt blev priserne hævet, idet statstilskud til forbrugsvarer blev afskaffet eller reduceret. Tilsvarende blev lønninger og pensioner hævet.

Med til opdateringen af landets økonomiske model hører, at der nu er en øget adgang til at drive privat virksomhed. Tidligere kunne cubanere få ‘næringsbrev’ til at drive privat virksomhed inden for 127 fag og områder. Det er nu udvidet til over 2000.

Partikongressen fastholder imidlertid, at Cuba opbygger et socialistisk samfund, hvor “hele folkets ejendomsret til produktionsmidlerne er det primære”, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Men for at anspore til øget produktion åbner man for nye og anderledes ejerformer, hvor kooperativer spiller en central rolle. For Cuba handler det om at hæve livskvalitet og forbrug ved at sikre større hjemlig produktion, især af fødevarer, men også energiforsyning, uddannelse og sundhed skal styrkes.

Raúl Castros sidste kongtesberetning

Kongressen åbnede fredag den 16. april, hvor den afgående førstesekretær, Raúl Castro, aflagde beretning. De 16 tætskrevne sider udtrykker glæde og stolthed på vegne af partiet og nationen – men beretningen indeholder også meget kritik og selvkritik på vegne af partiet.

Stoltheden kommer ikke mindst til udtryk omkring landets håndtering af coronapandemien. I forhold til både rige og fattige lande i verden har Cuba kunnet begrænset smittespredning, sygdom og især antallet af døde. At Cuba også har sendt coronalægebrigader til 39 lande og lige nu gør klar til at vaccinere befolkningen med egne vacciner udmærker Cuba. Raúl Castro forklarede disse sejre således i sin beretning:

– Disse opnåede resultater er kun mulige i et socialistisk samfund med et gratis og universelt sundhedssystem, som råder over veluddannede og hengivne ansatte.

Castros kritik handlede primært om økonomi og produktion, som år efter år ikke har opfyldt de mål for vækst, som var sat. Den afgående partileder, som også var præsident frem til 2018, var skarpest i sin kritik af nogle uhensigtsmæssige strukturer, som angiveligt får mange af Cubas økonomiske ledere og ledere i de statslige virksomheder til at være for passive:

– Virksomhedsstrukturer med ledelse oppefra-og-ned har sin egen inerti, rummer konformisme, er præget af manglende initiativer og tryg afventen af instruktioner fra højere niveauer. Det er nødvendigt at ændre gamle og dårlige vaner og udvikle en iværksætterånd og en proaktiv tilgang blandt vores virksomhedsledere, lød det blandt andet fra Raúl Castro.

Raul Castro (th) har været partiets førstesekretær i 10 år. Da han blev genvalgt for fem år siden gjorde han klart, at det ville blive hans sidste periode som partileder. Foto: ACN

Han kritiserede også administration og ledelse for at være præget af bureaukrati, for ringe kontrol med ressourcer og påpegede, at korruption og kriminalitet også er med til at begrænse produktivitet og vækst.

På kongressens sidste dag, mandag den 19. april, tog den nyvalgte førstesekretær, Miguel Diaz-Canel, opgaven på sig med en tale, hvori han lovede fuld fokus på øget produktion af landbrugs- og fødevarer, en genrejsning af turismen som en betydelig indtægtskilde, løfter til udenlandske investorer om at forenkle procedurerne for investeringer i Cuba. Befolkningen lovede han en øget indsats for at forbedre el- og energiforsyning og øge vareudbuddet i butikkerne, skriver Prensa Latina.

Invitationen til udenlandske investorer retter sig blandt andet til cubanere, der i dag lever i USA. Under præsident Obamas begyndende normalisering af forholdet til Cuba var ét af resultaterne en betydelig strøm af investeringer fra cubanere, som er udvandret til USA. Denne kilde til tusindvis af investeringer i produktion af varer og service ønsker Cuba at genoplive. Den blev slået tilbage af de blokadestramninger, som den tidligere præsident Trump indførte, og det er Cubas forhåbning, at USA’s nye præsident, Joe Biden, vil opfylde sine valgløfter om en tilbagerulning af Trumps Cubapolitik.

Foreløbig har Biden dog ikke taget nye skridt i forhold til Cuba, og i starten af april sagde en af Bidens topfolk på Latinamerika, at præsidenten har travlt med andre ting end Cuba:

– Jeg vurderer, at med det rod, som vi har arvet fra den tidligere administration, så er Cuba nok ikke dér, hvor vi først vil investere vores tid og politiske kapital, sagde medlem af Bidens nationale sikkerhedsråd Juan Gonzalez til nyhedsstationen CNN.

Cubas forhold til USA var en central del af taler og debat på partiets kongres.

Selve kongressen blev afholdt netop på 60-året for invasionen i Svinebugten i april 1961.

De 1500 kontrarevolutionære, som med støtte fra USA’s marine og luftvåben invaderede Cuba den 17. april 1961, blev besejret på under 72 timer, og denne bedrift blev understreget netop med afholdelse af 8. partikongres på dagene.

Men USA’s og kontrarevolutionens militære nederlag for 60 år siden blev efterfulgt af den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade, som daværende præsident J.F. Kennedy iværksatte, og som senest med Trumps stramninger kostede Cuba økonomiske tab på 5,5 milliarder dollars fra marts 2019 til april 2020.

Stort parti – lille kongres

Af beretningen til kongressen fremgår det, at Cubas Kommunistiske Parti har 700.000 medlemmer. Partiet er vokset med 27.000 medlemmer og har dermed vendt en tilbagegang i medlemstallet til ny fremgang, påpeges det.

Det er nettotallet. Ifølge beretningen blev der i gennemsnit optaget 39.400 nye medlemmer i partiet hvert år i kongresperioden… Mens godt 30.000 er døde eller har forladt partiet af andre grunde.

En tredjedel af de nye medlemmer kommer ifølge beretningen fra Ungkommunisternes Forbund (UJC).

På grund af coronapandemien var det den mindste kongres i partiets historie.

300 delegerede deltog, og på sidstedagen valgte kongressen en ny centralkomité. Den afgående centralkomité havde 142 medlemmer, mens den nuværende har 115 medlemmer. Af disse er 54 nyvalgte – blandt dem Gerardo Hernández Nordelo, som er den ene af de fem cubanske antiterrorister, der sad fængslet i USA fra 1998 til 2014.

I dag er han leder af Cubas Komitéer til Forsvar for Revolutionen (CDR), som spiller en rolle på mange politiske, miljømæssige og sociale områder.

De 14 medlemmer af partiets ‘politbureau’.

Centralkomiteens politbureau har i dag 14 medlemmer mod tidligere 17.

I centralkomiteen og politbureauet er der kun nogle enkelte, som den 76-årige Salvador Valdés Mesa, der har været med helt siden revolutionens sejr i 1959.

Et tilbagevendende tema på kongressens taler og debat var da også dette generationsskifte. Der blev udtrykt vilje til fornyelse men lagt vægt på, at den nye ledelse står fast på den hidtidige politiske kurs mod socialisme; “Somos Cuba! Somos continuidad!” som det formuleres på spansk.

Foto: ACN