Kan Cuba overleve Trump?

Omdrejningspunktet for Cubas samhandel med omverdenen bliver i de næste mange år BRICS-landene, der ikke bøjer sig for ”Pax Americana” – mens EU underlægger sig USA’s kriminelle blokade og gør sig til USA’s vasal og forbryder sig mod egen etik og principper.

Af Henrik Thejl Hansen

Med den nye Trump-administration har ikke bare Cuba, men hele verden måtte sande, at der nu i Det Hvide Hus sidder en omnipotent præsident, der viser den dybeste foragt for al international ret og alene arbejder ud fra det middelalderlige princip om at magt har ret. Samtidig har den nuværende US-administration i den grad vendt sit had mod den lille ø, Cuba. Med Marc Rubio – hvis forældre forlod Cuba under Batista-diktaturet – som udenrigsminister, arbejdes der hårdt på at forhindre enhver form for handel og samarbejde mellem Cuba og tredjelande. Selv har jeg måtte sande dette, da jeg som kontoindehaver i Middelfart Sparekasse, blev oplyst af banken, at de ikke længere turde have mig som kunde af frygt for US-sanktioner, hvorfor jeg har været nødsaget til at skifte bank.

Cuba står i en meget prekær situation, der påvirker landets økonomiske udvikling hårdere end måske nogensinde før, og spørgsmålet er, om Cuba i den situation overhovedet er i stand til at overleve økonomisk og undgå den sociale opstand, som har været USA’s mål siden 1960, da daværende vice-udenrigsminister Lester Mallory indså, at Revolutionen havde så stor støtte i befolkningen, at den eneste måde at vælte Revolutionen på var ved ”at fremkalde sult og desperation i landet”. Det har siden udviklet sig til verdens længste blokade mod et enkelt land.

Med Trumps maniske sanktionspolitik overfor bogstaveligt talt alt og alle er det finansielle marked rystet og har svært ved at finde tillid til US-dollaren (USD) som monopolmønt på verdensmarkedet.

Cuba og BRICS-landene

Denne arrogante udenrigspolitik analyseres og ageres der på fra mange aktørers side, ikke mindst BRICS-landene. I juli måned blev der afholdt BRICS-topmøde i Brasilien. BRICS-landene er en sammenslutning mellem økonomiske vækstlande – i alt 21 lande. Cuba er for nylig blev tilknyttet som associeret medlem, og BRICS-landenes formål er økonomisk og handelsmæssigt samarbejde ud fra en multilateral forståelse af verden!

Omdrejningspunktet er lande som Kina, Rusland, Indien og Brasilien (de egentlige grundlæggere af organisationen) og BRICS tæller i dag ca. halvdelen af verdens befolkning samt 40 procent af verdens BNP. Topmøderne bruges i høj grad til udvikling af bilaterale aftaler. Den brasilianske præsident og vært for BRICS-mødet i juli, Lula da Silva, gjorde under topmødet klart, at verden ikke ”ikke har brug for en kejser” og at verdenshandlen ”ikke behøves at basere sig på dollaren”. Ikke mindst har USA’s sanktioner mod Cuba bevist, at USA, med dollaren som monopolmønt i verdenshandelssammenhæng, ikke formår at sikre et neutralt verdensmarked, hvilket er forudsætningen for tilliden til et liberalt verdensmarked.

Topmødet udarbejdede en 126-punkt sluterklæring, der netop vægter ”gensidig respekt og forståelse, suveræn lighed, solidaritet, demokrati, åbenhed, inklusion, samarbejde og konsensus”, og at BRICS-landene ”fungerer som en central platform for den nye multipolaritet, som erstatter globalisering i vestlig stil”.

Derfor er BRICS blevet et utroligt vigtigt holdepunkt for Cuba i den meget svære situation, hvor Cuba de sidste 10 år (Biden-/Trump-administrationerne) har været underlagt meget kraftige sanktioner. BRICS-landene vil kunne bidrage til at holde økonomien i gang i Cuba, og flere af de store BRICS-lande har gjort det klart, at de vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe Cuba.

F.eks. er det i høj grad Kina, der finansierer de mange solcelleparker, der sættes op i Cuba i disse år og skal udbygge forsyningsnettet med næsten 2000 MW. Allerede i år er målet at opsætte 55 parker (på ca. 20 MW hver), så strømforsyningen i år alene udvides med cirka 1000 MW og dermed drastisk vil reducere de mange strømafbrydelser, forårsaget af USA’s blokade mod Cuba samt sanktioner mod lande, der handler med Cuba.

Rusland har også meldt, at de vil hjælpe med reparation af gamle sovjetiske el-værker i Cuba og til opbygning af mere el-kapacitet. Rusland vil tillige investere i landbrug og turisme, og den russiske turisme til landet er stærkt stigende.

Men mange andre lande melder også ind på at handle med Cuba: Belarus har planlagt levering af råvarer til og produktion af medicin i Cuba med henblik på salg i Cuba samt hele den caribiske region.

Vietnam er også en af Cubas vigtige handelspartnere, hvor Vietnam bla. støtter Cuba i opbygning af risproduktion, og Vietnam har flere aktive virksomheder i havnen og industricenteret Mariel vest for Havanna.

Venezuela har været en tæt allieret og handelspartner til Cuba siden starten af 00’erne, og Venezuela-Cuba havde flere win-win aftaler i gang, hvor Cuba støttede Venezuela med læger og sundhedspersonale samt var med til at alfabetisere den venezuelanske befolkning. For dette modtog Cuba olie til subsidierede priser. Med USA’s ulovlige sanktioner mod Venezuela siden Trumps første præsidentperiode blev det svært for Venezuela at opretholde olieleverancer, men Venezuela er ved at løsrive sig fra US-sanktioner ved øget samarbejde med lande som Kina og er derigennem ved at finde kræfter igen og genoprette støtten til Cuba og andre caribiske øer.

De caribiske øer samt Mellemamerika har også blankt afvist trusler om sanktioner fra USA, hvis de tager imod cubanske lægemissioner. USA har truet med at udelukke politiske ledere fra lande, der tager imod cubanske lægemissioner. Disse lægemissioner sikrer i dag et vigtigt bidrag til den cubanske stats indtægter. Og landene har ikke ladet sig kue af USA’s unilaterale, illegale og dybt uetiske sanktionstrusler.

Det svage EU

Spørgsmålet er så, hvor EU står henne. En EU-lovgivning fra 1996, der skulle sikre, at EU-virksomheder kunne anlægge retssager, hvis de bliver ramt af US-sanktioner for at handle med Cuba, har svigtet totalt! Ingen EU-virksomheder, banker og lign. tør lægge sig ud med USA og foretrækker ikke at handle med Cuba frem for at skulle igennem lange retssager imod USA-administrationen, der koster både tid og penge. Penge står over principper. Dermed underlægger EU sig USA’s kriminelle blokade og gør sig – endnu en gang!! – til USA’s vasal og forbryder sig – endnu en gang! – mod egen etik og principper.

Cuba havde et budskab med til BRICS-mødet i Brasilien. Medlem af Cubas Kommunistiske Partis centralkomité, Marydé Fernández López, snakkede om, at BRICS landene vil være i stand til ”at transformere den nuværende globale orden og gøre planeten til et sikrere, mere inkluderende, velstående, bæredygtigt og kulturelt mangfoldigt sted”.

For at opnå dette, er det vigtig med et opgør med den ”kognitive krig”, sagde Fernandez López, hvormed hun udtrykker et ønske om at få organiseret en antikolonial og befrielsesgørende journalistik: ”BRICS-medierne – og det globale syd som helhed – har en historisk pligt til at samarbejde for at bryde informationsblokaden, demokratisere meningsdannelse, formidle folkeslagenes sandhed og udfordre verdensnarrativet.”

Cuba har en stor erfaring på dette område og er villig til at stille sin know-how til rådighed i BRICS og i det globale Syd.

Omdrejningspunktet for Cubas samhandel med omverdenen bliver derfor i de næste mange år BRICS-landene, der ikke underlægger sig ”Pax Americana”, og Cuba har – ligesom så mange andre lande fra det globale Syd – måttet sande, at selvom der kommer en ny præsident i USA, er strukturerne i USA så stærke, at selv en kaliber Obama i sidste ende erstattes af en ’Biden/Trump’.