Folkemord i Cuba og dansk dobbeltmoral i forholdet til Trump og USA

Nu kan turister ikke bruge Visa- og Mastecard i Cuba. Dårligt for Cuba og endnu brik til USA’s plan om at sulte cubanerne til overgivelse. EU og Danmark hylder den regelbaserede verdensorden, men kun når det handler om egne interesser.

af Henrik Thejl Hansen, Cand Mag i spansk og Samfundsforhold, bosat gennem mange år i Cuba

Nye US-sanktioner på Visa- og Mastercard-transaktioner til og fra Cuba beviser USA’s kyniske folkemord mod den cubanske befolkning.

I begyndelsen af ​​dette år underskrev Trump en bekendtgørelse, der erklærede en “national nødsituation” som reaktion på den påståede “usædvanlige og ekstraordinære trussel”, som Cuba ifølge Washington udgør for USA’s og regionens sikkerhed.

Den cubanske regering annoncerede onsdag, at den snart ikke vil være i stand til at behandle Visa- og Mastercard-transaktioner på grund af ikrafttrædelsen af ​​en ny runde amerikanske sanktioner, der har til formål at blokere de finansielle operationer i det statsejede FINCIMEX, S.A., en enhed tilknyttet den offentlige institution GAESA, som er underlagt nye restriktioner indført af Washington i maj.

Cubas Centralbank modtager tirsdag en meddelelse fra en udenlandsk bank, som behandler Visa- og Mastercard-transaktioner i Cuba, og de informerede Centralbanken om deres beslutning om at opsige samarbejdet med FINCIMEX pr. 6. juni som følge af Trump dekret (nr. 14.404 af 1. maj).

FINCIMEX forklarede, at “som følge af denne beslutning er Cuba ikke i stand til at modtage indtægter fra salg af varer og tjenester gennem internationalt anerkendte kreditkort som Visa og Mastercard,” da den bank, der fungerer som mellemmand, herved vil begå en ulovlig handling [iflg US-sanktionerne].

US-sanktioner har drevet Spaniens største hotelgruppe ud af Cuba 

USA’s sanktioner mod olieimport til øen det sidste halve år samt trusler om en decideret invasion af øen har lukket Cubas vigtige turisme sektor helt ned. Turismesektoren blev opbygget efter fra 1990’erne for at skaffe udenlandsk valuta til øen, og den har siden været vigtig. Nu har selv den store spanske hotelgruppe Meliá meddelt, at den vil ophøre med at drive virksomhed på øen på grund af den nye bølge af Trump-administrationens ensidige tvangsforanstaltninger. 

US-trusler mod lande, som har modtaget Cubas FN-præmierede Læge missioner (lægegrupper, der har været udsendt til over 160 lande på verdensplan), og som har reddet millioner af menneskeliv i specielt 3.-verdenslande, har fået adskillige af disse lande til at stoppe samarbejdet med lægemissionerne, til stor skade for deres lokale befolkninger, men forhindrer samtidig Cubas indtægt i statskassen for disse services. 

Oven i dette har Trump gjort det muligt at retsforfølge udenlandske personer og virksomheder indenfor bestemte brancher (herunder minedrift), der opererer i Cuba. Dette har fået det canadiske firma, Sherritt, der har opereret i Cuba igennem de sidste 30 år, til at lukke virksomheden ned og forlade Cuba.

Samtidig betyder manglen på brændstof og strømafbrydelser, at produktion og ikke mindst landbrugsproduktionen forværres drastisk. Derudover kan fødevarer ikke fragtes ind til byerne pga. manglende brændstof.

Generelt tegner det et tydeligt billede af USA’s strategi: USA går kynisk og bevidst efter at ødelægge alle former for finansielle transaktioner til/fra den cubanske stat og derved al indtjening til den cubanske stat, så landets offentlige system vil bryde sammen.

Det minder mest om Israels forbrydelser mod den palæstinensiske befolkning. Forskellen er, at Israels folkemord består af et fysisk folkemord mod den Palæstinas befolkning.  Israel har Trumps fulde støtte. Men mod Cuba vælger den tidligere Nobelpris-kandidat Trump en total økonomisk og finansiel blokade af Cubas 10 millioner store befolkning med henblik på at udsulte befolkningen. Det kan kun beskrives som et folkemord. Allerede nu viser statistikkerne en fordobling af børnedødeligheden, et område, hvor Cuba traditionelt har ligget blandt de lande i verden med lavest børnedødelighed. På kræftområdet er overlevelsesmuligheden stærkt dalende i takt med problemer med at anskaffe udstyr og medicin, og på gaden ser vi pludselig folk –  specielt pensionister – tigge om penge. USA’s strategi er, at befolkningens levestandard bliver så ringe, at de til sidst vil lave oprør – en teori, som allerede Eisenhowers viceudenrigsminister i 1960 udviklede for at erobre Cuba. Kennedy forsøgte at tage den i brug, men det tvang blot Cuba i armene på Østblok-landene. Nu er der ingen Øst-blok længere, og USA har tvunget Venezuela til at stoppe olieeksport til Cuba, så mere end nogensinde står Cuba alene.

Hvad er det så, at USA opnår med sine sanktioner?

Hele statssektoren er ved at bryde sammen: Cubas uddannelsessektor, som er gratis for alle til og med universitetsniveau, har måtte indstille deres undervisning, og eksaminer er blevet aflyst. Den næsten ikke-eksisterende offentlige transport [pga manglende brændstof forårsaget af US-blokaden mod olieimport] samt de mange og lange strømafbrydelser gør det umuligt at få uddannelsessystemet til at fungere.

Sundhedssektoren er hårdt ramt. Manglende udstyr (og endnu mere nu, hvor de end ikke vil kunne købe noget fra udlandet), transportsituation samt strømafbrydelser gør det næsten umuligt for hospitalerne at fungere. Selv har jeg en datter, der blev opereret i slut marts måned, og medens vi var på sygehuset oplevede vi flere strømafbrydelser. Dertil kommer den manglende motivation blandt arbejdere, for lige nu kæmper de fleste en daglig kamp for at skaffe fødevarer, da de lange strømafbrydelser medfører, at maden i køleskabe og frysere går i fordærv.

Den manglende offentlige transport betyder generelt, at mange ikke kan komme til og fra arbejde, da de få tilbageblevne private kollektivtaxier udnytter situationen med ”høj efterspørgsel”, hvorfor priserne på privat transport er skyhøje, og hvis man kun har sin offentlige løn, er der ikke råd til at bruge de få private transportmuligheder.

Trump har for længst gjort det ulovligt at sende penge direkte fra USA til Cuba. Pengeforsendelse er en meget vigtig del for mange 3.-verdenslande. Nogle familiemedlemmer ofrer sig og forsøger at komme ind i de forjættede (rige) lande for så at sende en del af deres løn til deres respektive familier.  

Med forbuddet mod transaktioner med Visa og Mastercard er også resten af verden blevet indlemmet i USA’s forbud mod pengeforsendelser til øen. Det betyder, at cubanske familier, som har familiemedlemmer i f.eks. Danmark, ofte har et betalingskort i enten Visa eller Mastercard, hvortil den udenlandske del af familierne sender dem penge, så de har et ekstra financielt tilskud og kan bruge pengene til at handle i de butikker, hvor der kan handles med USD eller Euro. Denne mulighed er nu hermed lukket ned. Dermed rammer sanktionerne kynisk og bevidst hele befolkningen. 

Trump og Rubio snakker om frihed og menneskerettigheder. Alle deres sanktioner mod Cuba er brud selvsamme frihedsbegreb, ligesom det er brud på FN-pagten, samtlige menneskerettigheder, Genevekonventionen og WTO. Og det, vi skal forstå, er, at det kommer til at koste mange liv, liv, som ofres, fordi USA har en kolonitidsforståelse af specielt Latinamerika og Caribien. Det træder tydeligt frem i Trumps sikkerhedsstrategi fra november 2025, der gør Latinamerika til USA’s baggård.

Og hvad siger så EU til dette? 

EU påberåber sig gang på gang ”Den regelbaserede internationale verdensorden”, når det drejer sig om Rusland-Ukraine konflikten, men EU sætter ufortrødent kikkerten for det blinde øje, når det drejer sig om Israels forbrydelser mod den palæstinensiske befolkning. Vi har endda vænnet os til at høre om de næsten daglige lemlæstelser af  Palæstinas befolkning, og med Trumps FN-stridige angreb mod Iran i efteråret 2025 stod de europæiske ledere og klappede af Trump. Med det FN-stridige angreb på Venezuela og kidnapningen af landets præsident var kommentaren fra EU, at Maduros regering ikke ansås som legitim, en kategori, der ikke findes i international folkeret. 

Med en blokade gennem 65 år og en nu totalblokade af Cuba viste EU’s udenrigspolitiske repræsentant, Kaja Kallas, på ingen måde forståelse for USA’s forbrydelser mod ’den regelbaserede internationale verdensorden’. Tværtimod lagde hun hele ansvaret over på den cubanske regerings skuldre, idet hun sagde:  “Efter årtiers dårlig forvaltning og politisk undertrykkelse er Cubas økonomiske krise virkelig ved at nå et bristepunkt. Det cubanske folk fortjener muligheder og frihed, ikke mere kontrol og isolation.”

FN-pagten og Menneskerettighedernes ædle mål, som blev formuleret efter 2. verdenskrig og havde til hensigt at skabe en mere human verden, hvor konflikter skulle løses ved dialog understreger respekt for landenes selvbestemmelse og ikke indblanding i interne affærer. I juni 2025 vedtog FN-generalforsamlingen, at den 4. december skulle erklæres for International dag mod unilaterale tvangsforanstaltninger.   

Den 17. januar i år publicerede DR-kommentator Ole Ryborg en artikel i DR.DK med følgende overskrift: Grønlands kamp mod Trump er blevet Europas og verdens kamp mod Trump.  Men hvad med Cuba? Er det ikke også Europas og verdens kamp mod Trump? Ryborgs eurocentrisme skriger langt væk, og derfor kan vi fordømme Rusland i konflikten med Ukraine, mens vi lukker øjnene for USA’s forbrydelser. Og med den nye regering, som ikke er så ny endda (vi kender jo allerede stats- og udenrigsministrenes holdninger til international politik), kan man jo frygte, at den nye danske regering fortsat vil se stiltiende til USA’s folkemord på den cubanske befolkning.