Cubas top diplomat i USA klargør Cubas røde linjer for Trump -mens en invasion måske nærmer sig

Netavisen The Hill i Washington har 15. maj bragt et fyldigt interview med Cubas ambassadør i USA. Ambassadøren er Lianys Torres Rivera, som her kommer reelt til orde. I Danmark kender vi Lianys, som for 20 år siden var konsul her, mens hendes mand var ambassadør.

Cubas øverste diplomat i USA siger, at landet holder fast i sine røde linjer midt i skrøbelige forhandlinger, som de siger ikke har gjort “fremskridt”, og under en truende trussel fra præsident Trump om at invadere nationen.

Lianys Torres Rivera mødtes med The Hill i et kritisk døgn for Cuba. Øens energiminister annoncerede torsdag, at landet fuldstændigt havde opbrugt sine brændstofforsyninger midt under en amerikansk blokade, hvilket har ført til udbredte protester i Havanas gader efter uger med langvarige strømafbrydelser.

USA vedstår offentligt, hvad de kalder “talrige tilbud”, der tidligere er givet til Cuba om bistand for 100 millioner dollars.

CIA-direktør John Ratcliffe besøgte Cuba torsdag (14. maj, red.) og mødtes med embedsmænd. CIA-chefen advarede om, at forhandlingsvinduet “ikke vil forblive åbent på ubestemt tid”, og at “cubanerne ikke bør have nogen illusioner om, at præsidenten ikke vil håndhæve sine røde linjer.”

Torres Rivera gentog, at Cubas uafhængighed ikke er til forhandling.

Hun siger, at protesterne mod strømafbrydelserne er forståelige, men hun advarede mod at “fortolke” dem som et tegn på svækkelse af cubansk beslutsomhed.

“Når de har udholdt 20 timers strømafbrydelse, så er de utilfredse, og de udtrykker det,” fortæller hun The Hill om sit lands borgere. Men hun tilføjer, at USA ikke bør forveksle det med, at “det cubanske folk ikke vil forsvare sig mod en amerikansk aggression, ikke vil forsvare hjemlandet mod en invasion.”

Under samtalen på den cubanske ambassade sagde Torres Rivera, at USA og Cuba “går igennem en af ​​de sværeste, hvis ikke den sværeste, tid i det bilaterale forhold.”

CUBA TRÆNER OG FORBEREDER SIG

Den cubanske regering udfører øvelser som forberedelse til en invasion, forklarer ambassadøren. Bemærkningen kommer efter at præsident Miguel Díaz-Canel i et sjældent interview med et amerikansk medie fortalte NBC News, at øen “vil forsvare os selv, og hvis vi må dø, vil vi dø.”

“Vi forbereder os på dette,” fortalte Torres Rivera The Hill om en invasion.

“Nu gør vi mere end nogensinde. Vi kan ikke tillade os at være naive. Vi må ikke være naive. Men den måde, vi forbereder os på, er ikke på en offensiv måde. Det er ikke sådan, at vi forbereder os på at være de første til at handle mod amerikansk territorium eller mod det amerikanske folk. Det ønsker vi ikke. Vi forbereder os på at forsvare os selv. Og vores minister sagde forleden dag, at det (et angreb fra USA, red.) ville være en stor fejltagelse. Det kunne blive et blodbad. Vi ønsker ikke, at cubanere dør i Cuba,” siger hun, og heller ikke “nogen amerikansk soldat.”

CBS News rapporterede torsdag aften, at Trump-administrationen forbereder sig på at rejse tiltale mod den tidligere cubanske præsident Raúl Castro for anklager i forbindelse med nedskydning af fly for 30 år siden. Det ere et skridt, der ville svare til processen med at rejse tiltale mod den afsatte venezuelanske leder Nicolás Maduro før hans tilfangetagelse.

Forhandlinger (mellem USA og Cuba, red.) blev indledt, efter at Trump havde fremsat et “venligt overtagelsesinitiativ” af det, han kaldte en “fejlslagen nation”, mens udenrigsminister Marco Rubio sagde, at landet ikke blot skulle ændre sin økonomiske politik, men også bevæge sig væk fra det nuværende regime, som han har kaldt “inkompetent”.

“Det er i vores nationale interesse at have et velstående Cuba, ikke at have en fejlslagen stat 145 kilometer fra vores kyster,” fortalte Rubio NBC News under en rejse til Kina.

“Vi ønsker, at cubanere ikke behøver at forlade øen for at få succes. Men det er de nødt til, fordi den nuværende model … den er i stykker. Den fungerer ikke, og den vil aldrig ændre sig, så længe de mennesker, der er der nu, styrer den.”

Cuba har for nylig taget skridt til at åbne sin økonomi og annoncerede i marts, at man vil give cubanere, der bor i udlandet, mulighed for at investere i landet og åbne virksomheder. Regeringen vedtog også en politik, der giver små virksomheder større autonomi. Men initiativerne har ikke ændret på forholdet med USA.

Torres Rivera siger, at landet har en politik om at være “diskrete”, når det kommer til igangværende forhandlinger, og at de stort set ikke ville kommentere på, hvad der bliver diskuteret.

Cuba har gentagne gange sagt, at man er åbne for forhandlinger med USA, især om spørgsmål vedrørende narkotika og menneskehandel.

“Den eneste undtagelse,” siger hun, er “vores suverænitet, uafhængighed og ret til selvbestemmelse.”

“Vi ser ikke noget behov for en krig eller nogen militær handling fra USA mod Cuba, simpelthen fordi vi ikke er en trussel mod USA på nogen måde,” siger hun.

“Cuba har ikke gjort noget for at bringe USA i fare, for at bringe jeres livsstil i fare, for at bringe jeres virksomheder, jeres nationale sikkerhed i fare. Vi er ikke en trussel mod USA, så der er ingen grund til, at USA invaderer Cuba eller foretager nogen militær handling mod Cuba. Vi er en lille ø, der kun ønsker at blive ladt i fred – til at bestemme vores fremtid på den måde, som cubanerne ønsker,” sagde hun.

Torres Rivera ville dog ikke sige, hvor Cuba er villig til at rokke sig.

USA har konsekvent presset det cubanske regime for at løslade politiske fanger, garantere pressefrihed og afholde flerpartivalg, der ville åbne for kandidater uden for det kommunistiske system. NOTE1:

Den hjælpepakke, der er foreslået af USA’s udenrigsministerium, ville også omfatte gratis satellitinternet til alle cubanere, noget The Associated Press rapporterede, at Elon Musks Starlink ville give i to år, samt anden hjælp, der ville blive distribueret gennem den katolske kirke.

“Der er mad og medicin til en værdi af 100 millioner dollars tilgængelig for Cuba lige nu,” fortalte Rubio NBC News torsdag. “Den eneste betingelse er, at det skal distribueres af ikke-statslige organisationer. Dette kan ikke være humanitær hjælp, som regeringen stjæler til sig selv.”

Torres Rivera siger dog, at kun få detaljer er blevet meddelt den cubanske regering.

“Vi kender ikke detaljerne om denne hjælp. Vi ved ikke, om den er i kontanter, eller om det er materiel hjælp,” sagde hun. “Vi ved kun, hvad der blev offentligt sagt i går.”

Hun siger videre, at Cuba er åben for at acceptere, hvad der ville være en betydelig hjælpepakke, så længe den ikke udgør “politisk manipulation”.

“Cuba har aldrig afvist at acceptere udenlandsk bistand, aldrig når det er gjort i god tro, når det ikke er gjort for politisk manipulation, men blot for at imødekomme det cubanske folks behov,” sagde hun.

“Og når det gøres på den måde, sætter vi virkelig pris på det.”

RAULITO RODÍGUEZ CASTROS ROLLE

Forhandlingerne har involveret Rubio og for nylig Ratcliffe, mens Raúl Castros barnebarn, Raulito Rodríguez Castro, en grandnevø af Fidel Castro, på cubansk side har spillet en ledende rolle i processen.

Det er en overraskende rolle for den yngre Castro, da han ikke har nogen regerings- eller kommunistpartititel.

Hans involvering har rejst spørgsmål om, hvorvidt USA muligvis ønsker at indsætte Rodríguez Castro på samme måde, som de i Venezuela henvendte sig til Delcy Rodríguez – den venezuelanske vicepræsident – der nu fungerer som landets leder.

Torres Rivera ville ikke kommentere Rodríguez Castros involvering eller dens betydning.

Medlem af Repræsentanternes Hus i USA’s Kongres, Mario Diaz-Balart (R-Fla.), er cubansk-amerikaner. Hans valgkreds er en højborg for eksilcubanerne. Diaz-Balart har sagt, at han ikke vil støtte indsættelsen af ​​en ny Castro, men bemærkede, at det har været amerikansk politik under flere administrationer at presse på for valg i Cuba.

“Det regime skal væk,” siger han til The Hill og tilføjer, at hvis landet havde “rigtige valg” ville han ikke have nogen indvendinger.

“For tror nogen på, at blot en eneste af ​​disse folk, der har været involveret i det regime, har den mindste chance for nogensinde at få bare én stemme? Selvfølgelig ikke.”

Diaz-Balart er blandt de medlemmer af Kongressen, der har støttet intervention mod Cuba, som han argumenterer for er en trussel mod USA på grund af bånd til modstandere som Kina og Rusland:

“Cuba kan ikke invadere USA. Men er de en klar og nærværende trussel mod vores nationale sikkerhed? Absolut – absolut!” “Så det ville være i vores klare interesse med et regimeskifte … det ville helt klart også være i det cubanske folks bedste interesse – og hele den vestlige halvkuglens interesse,” mener han.

Men den opfattelse er langt fra universel. Selvom Senatet nedstemte en Demokratisk-ledet resolution der skulle forhindre Trump-administrationen i at invadere Cuba, har mange Republikanere i Kongressen advaret Trump mod at tage militære skridt mod Cuba, især i betragtning af situationen med Iran.

Senatets flertalsleder John Thune (R-S.D.) har sagt, at han gerne vil se det cubanske regime falde “organisk”, og at USA simpelthen har hænderne fulde efter at have invaderet Iran, en konfrontation, der har varet meget længere end administrationen forventede.

“Jeg tror, ​​at vi lige nu skal fokuserede på det, vi har gang i, og det er at forsøge at få Hormuz-strædet åbnet,” sagde han tidligere på ugen.

Tredive Demokrater underskrev også et brev i denne uge, der opfordrer Trump-administrationens ledere til at opgive alle planer om at invadere Cuba.

EN EMBARGO OG EN BLOKADE SOM PRESSER HAVANNA

Torres Rivera ville ikke diskutere USA’s angreb på Iran, eller hvordan det kan påvirke beslutningstagningen i forhold til Cuba. I stedet fokuserede hun på virkningerne af den amerikanske embargo og olieblokade. Det er noget hun kalder “kollektiv straf” mod uskyldige cubanere.

Venezuela, der længe har været en vigtig allieret med Cuba, har lukket en afgørende brændstofkilde til Havana, (NOTE 2) siden Venezuela blev invaderet af USA i begyndelsen af ​​januar. Mexico har også stoppet sine olieleverancer efter trussel om amerikanske toldsatser.

FN-eksperter sagde tidligere på måneden, at blokaden svarede til “energi-udsultning” – et træk, de siger har ødelagt essentielle tjenester og “underminerer cubanernes ret til mad, uddannelse, sundhed samt vand og sanitet.”

“Det er svært. Det, som det cubanske folk udholder i disse dage, er svært. De er under kollektiv straf fra USA,” siger Torres Rivera og sidestiller det med at blive bedt om at løbe med bundne arme og ben.

“Vi har reorganiseret hele landet, sundhedssystemet, uddannelsessystemet, transportsystemet for at holde de grundlæggende tjenester kørende. Men det betyder ikke, at de kører normalt. De kører under enormt pres.”

Men, understreger hun, “et seriøst land, der respekterer sig selv” kan ikke forhandle sin suverænitet med et andet land.

“Du kan ikke lægge dit politiske system eller din interne orden på bordet, den samfundsorden, som vores befolkning suverænt har besluttet,” sagde hun.

“Det er vores røde linjer.”

******

Original i netavisen The Hill HER

Oversat af Sven-Erik Simonsen, der har skrevet underrubrikken og de to noter.

NOTE1: Journalisten viderebringer en urigtig forståelse af det nuværende valgsystem i Cuba, hvor det faktisk er fuldt ud muligt for ikke-kommunister at stille og til valgene… hvilket også sker.

NOTE 2: Når Venezuela under den fungerende præsident Delcy Rodriguez stoppede olieleverancer til Cuba i starten af januar 2026 var det på udtrykkelig ordre fra USA, der  truede med nye bombninger.