Bryd blokadenInternational solidaritetKampagne mod blokadeNyheder

Cuba-ven arresteret i USA

Paster for Peace leder Gail Walker anholdt i USA for at forsvare Cuba

“Vi burde være i stand til at tale om Cuba med vores repræsentanter uden at blive arresteret,” siger Gail Walker

En video, som er lagt ud på de sociale netværk rapporterede om en vilkårlig anholdelse af Gail Walker, direktør for Interfaith Foundation for Community Organization (IFCO)- Pastors for Peace, der forsøgte at mødes med US-kongresmedlem Robert Menéndez for at diskutere USA’s benhårde og ulovlige politik over for Cuba.

Gail Walker er datter af den nu afdøde præst, Lucius Walker, der grundlagde solidaritetsoranisationen Pastors for Peace, og som hvert år kører igennem igennem Canada og USA for at gøre lokale borgere opmnærksom på USA’s ulovlige blokade mod Cuba samt indsamle donationer til landet, specielt indenfor sundheds- og uddannelsesområdet.

På det sociale netværk Facebook kan man se, hvordan en politimand fører Walker i håndjern, mens hun forklarer, at hendes hensigt alene var at tale med senatoren på hans kontor og kræve ophør af placering af ​​Cuba på listen over lande, der sponsorerer terrorisme, samt udtrykke organisationens ønske om at normalisere ​​ forholdet mellem USA og Cuba.

“Vi burde være i stand til at tale om Cuba med vores repræsentanter uden at blive arresteret,” sagde Gail Walker og forklarede, at hun adskillige gange har bedt om at mødes med Menéndez, men aldrig har modtaget respons.

“Vi vil forsvare vores cubanske familie, fordi vi mener, at denne politik er uretfærdig,” tilføjede hun, eskorteret af to betjente.

I denne uge er der i USA planlagt en solidaritetsdag for Cuba med forskellige events såsom marcher, filmfremvisninger, meningsudveksling med kongresmedlemmer og senatorer, demonstrationer, offentlige arrangementer samt adskillige solidaritetsbudskaber på sociale netværk. Næste søndag vil der være en demonstration foran Det Hvide Hus i Washington.

Se video: HER