Venezuela efter parlamentsvalget 25. maj

Den 25. maj var der parlamentsvalg i Venezuela. Præsident Maduros valgalliance Gran Polo Patriotico vandt klart. Det bliver hilst velkommen af Cuba og de andre ALBA-lande. Og det bliver godkendt af internationale valgobservatører.

Af Sven-Erik Simonsen

”Medlemslandene af ALBA lykønsker folket og regeringen i søsternationen Den Bolivarianske Republik Venezuela med den klare sejr ved valgene til den lovgivende forsamling og i regionerne”, lyder det  i en udtalelse  fra ALBA.

ALBA er en 20 år gammel alliance mellem Cuba, Venezuela, Nicaragua, Bolivia og 6 caribiske østater.

Præsident Nicolas Maduros alliance GPP (Gran Polo Patriotico) vandt 82,7 procent af stemmerne, mens oppositionens partier og grupper tilsammen fik de resterende godt 17 procent.

Valgdeltagelsen oplyses at have været knap 43 procent. Formanden for Venezuelas valgkommission, Elvis Amoroso, har oplyst at godt 25 procent af alle venezuelanere med valgret har stemt. Imidlertid er der så mange, som har forladt landet eller af andre grunde ikke har haft nogen mulighed for at stemme, at valgkommissionen har beregnet de-facto valgdeltagelsen til 42,7 procent.

Der skulle vælges 285 medlemmer til landets lovgivende forsamling. Desuden var der guvernørvalg i de 24 regioner. GPP-alliancen vandt de 23 guvernørposter.

I alt 54 partier deltog i valgene. Langt de fleste var samlet i GPP-alliancen. Men også højreoppositionen har indgået valgalliancer. Allianza Democratico fik 6,25 procent af stemmerne mens UNT-Unica fik 5,18 procent.

Den kendte oppositionsleder Henrique Capriles, der flere gange har stillet op som præsidentkandidat mod i sin tid Hugo Chavez og senest mod den siddende præsident Maduro har vundet en plads i Nationalforsamlingen, oplyser netmediet Venezuelanalysis.

Højrekræfterne var splittet ved dette valg. Mens nogle valgte at stille op, så besluttede de mest rabiate højrekræfter, at boykotte valget og i stedet appellere til USA og EU om at stramme sanktionerne mod Venezuela.

Både USA og EU afviser at anerkende valgene i Venezuela – herunder også præsidentvalget i juli 2024.

Ligesom Vesten med USA og EU i spidsen har besluttet at sanktionere Venezuela og fordømme landets politiske ledelse og stemple det som udemokratisk, så har også den magtfulde internationale vestlige presse fordømt både styret og det seneste valg.

Venezuela havde på den baggrund inviteret en række græsrods-valgobservatører fra hele verden til at overvære valget.

Blandt de over 300 valgobservatører var Henrik Thejl fra Danmark, Dave Watson fra Norge og Alison Bodine fra Canada.

Bodine har været i Venezuela flere gange og har stor respekt for landets demokrati, som hun understreger er anderledes end i for eksempel USA og Canada. Det er et ”deltagerdemokrati”, hvor valghandlingen er en vigtig del, men vigtig er også vælgernes, befolkningens daglige deltagelse i politik og organisatorisk arbejde:

”Venezuela er et samfund, hvor mennesker er enormt engageret i det politiske liv… Demokratiet er vævet sammen med revolutionen og udvikler sig. Det handler sig ikke kun om at stemme med nogle års mellemrum; det handler om uophørligt at arbejde og søge indsigt og deltage for at fremme det Bolivarianske projekt”, siger Alison Bodine i et solidt interview til Venezuelanalysis.

Og hun slår fast: ”Vi talte med vælgere, der åbent støttede Chavismen og andre som bakkede op om oppositionen. Det vi så var frie, retfærdige og gennemsigtige valg”.

Dansk Henrik Thejl var i Venezuela i en uge omkring valget:

” Ved gårsdagens valg besøgte vi forskellige valgsteder for at følge valgprocessen, som forløb stille og roligt. Det var tydeligt, at der ikke var lange køer ved valgstederne, måske fordi interessen for valget ikke var så stor, eller fordi den yderste højrefløj boykottede valget.
Selv om den ekstreme højrefløj råber op om valgsvindel, er det meget svært at få øje på, at det skulle kunne lade sig gøre, og jeg tror, at samtlige valgobservatører var enige i, at det var et meget sikkert valgsystem”, skrev den danske valgobservatør dagen efter valget i en beretning, som har været bragt i Arbejderen.

Dave Watson fra Norge har i kølvandet på valget i Venezuela taget initiativ til at Det Nordisk-Baltiske Solidaritetsnetværk for Venezuela hare udsendt en udtalelse, som blandt andet er rettet til den norske regering:

”Norge, der ikke har villet indføre sanktioner mod Israel for at forhindre et igangværende folkemord, har haft sanktioner med Venezuela siden 2017. Norges og EU’s sanktioner bidrager til at legitimere USA’s ekstreme økonomiske sanktionspolitik og finansblokade, som FN-rapportører har beregnet kan have kostet op til 40.000 mennesker livet….. og  udløst den største økonomiske krise siden 1930’erne.”

”Det er på tide at Venezuela får lov at vælge sin egen fremtid uden stormagternes indblanding”, slutter appellen fra Watson og Venezuela Solidaritetsnetværket.