Vance, USAID, demokrati og kaos i Europa

….men hvad med USA’s forhold til Cuba?

Der er intet i Trump/Rubio’s politik overfor Cuba, der tyder på den mindste smule ”efterlevelse af demokratiske værdier” eller overholdelse af den såkaldte regelbaserede verdensorden

Weekendens sikkerhedskonference i München er kun lige overstået, og Europa er i chok. USA’s vicepræsident J.D. Vance holdt dundertale mod EU’s ledere og beskyldte dem rent ud sagt for at have svigtet de demokratiske værdier.

Vance beskyldte europæiske regeringer for misbrug af begreberne mis-/desinformation, som han ser som udtryk for censur mod ”alternative synspunkter/meninger”, der giver sig udtryk ved ”underkendelse af frie valg” (med reference til Georgien). ”Når man proklamerer demokratiske værdier, er det nødvendigt at efterleve disse værdier”, fortsatte Vance og sagde: ”Hvis man handler i frygt for sine egne vælgere, er der intet, USA kan gøre for jer”

Europa er rystet: Demokratiets vugge beskyldes for at frygte vælgerne, censurere medier og ikke efterleve demokratiske værdier. Samtidig har Trump-administrationen opløst organisationen USAID (United States Agency for International Development), som Musk/Trump beskylder for at være ”venstreorienterede galninge”. Mange i Europa kender ikke USAID, selvom den har været involveret i mange konflikter og ofte været årsag til konflikterne via des- og misinformation! Alt det er nu så småt ved at komme frem i lyset men har længe været kendt i Latin Amerika – herunder i Cuba! Organisationens egentlige formål er at stoppe ekstrem fattigdom og fremme demokratiske samfund samtidig med(!!) at skabe større sikkerhed og velstand for USA”. Organisationen betragtes som en NGO men ledes reelt af præsidenten og det Nationale Sikkerhedsråd. Sådan har det været, siden JFK grundlagde USAID et halvt år efter CIA-invasionsforsøget i Svinebugten (Cuba) og samtidig med, at JFK var i gang med Operation Mongoose mod Cuba, der inkluderede psykologisk krigsførsel (des-og misinformation). I et tidligere hemmeligt-stemplet dokument (Operation Northwood, 1962) kan man læse forslag om at publicere løgne om, at Cuba skød mod US-skibe i Guantánamo-bugten, smed bomber i byer i USA, og sågar nedskød et US-fly fyldt med studerende, bevidst opdigtede historier med et politiskmål: Skabe påskud for nyt invasionsforsøg af Cuba!

USAID har finansieret medier og politikere i opposition til progressive regeringer rundt om i verden, som USA ikke har kontrol over, og det har ikke sjældent resulteret i attentatforsøg, kup, borgerkrigslignende tilstande eller – som vi ser nu i Georgien – aflysning af valg. I Ukraine lever 90% af medierne af USAID-støtte. I de sidste 20 år er cubanske dissidentgrupper blevet støttet med næsten 300 millioner USD. I2024 var USAID-budgettet på ca. 23 milliarder USD til 100 lande. Masser af ”uafhængige” Cuba-medier (mærkeligt nok altid medier, der har adresse i udlandet, og som skriver hadefulde historier om Revolutionen, popper altid op først, når man søger på Google: Diario De Cuba, ADN Cuba, CubaNet etc) har nu fået deres støtte afbrudt fra USAID. CubaNet fik i 2024 ca. ½ million USD fra USA for ”objektiv og ucensureret journalistik”. Har man læst i disse medier, må man erkende, at de nok er ucensurerede, men objektive er de absolutikke! Men det ved den uvidende læser jo ikke noget om! Kan vi mon forestille os, hvad reaktionen fra Vesten havde været, hvis en sådan psykologisk krigsførsel havde haft kinesisk, nordkoreansk eller russisk afsender? Måske kan nogen huske Russia-gate med beskyldninger om, at Rusland havde hjulpet Trump til magten i 2017. I Danmark fik Søren Pape sågar indført Påvirkningsloven (Straffelovens§108,2), der kan straffe folk med op til 12 års fængsel, hvis de via udenlandske efterretningstjenester lader information sprede i Danmark til at påvirke borgerne i en valgsituation.

Det er selvfølgelig glædeligt, at USAID opløses, men når nu J.D. Vance holder dundertale om demokratiets forfald i Europa, skulle han måske også se på USA selv, og ikke mindst USA’s forhold til lande som Cuba!

Kun få dage før exit, fjernede Biden Cuba fra USA’s liste over terroreksporterende lande, som Trump havde sat Cuba på i sin første embedsperiode. Men samme dag, som Trump blev genindsat, placerede han atter Cuba på denne terrorliste.

De mange brutale US-sanktioner mod Cuba blandet med Bidens åben-dør-politik over for den stigende exodus fra Cuba (næsten 1million cubanere er emigreret de sidste 4 år), har skabt et økonomisk og socialt kaos i landet, da specielt unge mennesker samt know-how er rejst vækfra Cuba. I USA betragtes de mange emigranter fra Cuba som politiske flygtninge, hvorved de hurtigt opnår økonomiske goder og adgang til Medicaid. Emigranter til USA fra andre Latinamerikanske lande betragtes generelt som illegale indvandrere.

Med den nye stærkt anti-cubanske udenrigsminister er der med øjeblikkelig virkning lukket for forskellige lovlige migrationsmuligheder til USA, som blev indført under Biden. Marco Rubio har længe haft et problem med, at cubanske migranter til USA betragtes som politiske flygtninge, da en politisk flytning pr. definition ikke kan besøge sit hjemland uden risiko for fængsling, men de cubanske ’politiske flygtninge’ besøger flittigt Cuba, når de efter et år har fået residens i USA, og derved adgang til sociale ydelser i USA, som de fint kan leve af under deres besøg i Cuba. Det vil Rubio nu forbyde, og han vil sågar sende politiske flygtninge tilbage til Cuba, som har ”forbrudt” sig mod deres status som politisk flygtning ved at besøgt Cuba. Herved står op mod 47.000 personer til hjemsendelse. Problemet er blot, at loven derved kommer til at virke med tilbagevirkende kraft, hvad ikke er tilladt i et retssamfund! De resterende cubanere, der fra nu af kommer ind i USA som politiske flygtninge, vil ikke længere kunne besøge deres familier i Cuba, da de så vil miste retten til at vende tilbage til USA. De er jo politiske flygtninge, om ikke andet så i et US-perspektiv!

Marco Rubio har tillige proklameret, at Cuba, Venezuela og Nicaragua er ikke mindre end selveste ”menneskehedens fjender, der har forårsaget migrationskriser. Havde det ikke været for disse 3 regimer, havde der ikke været nogen migrationskriser”. Hvem kom først? Hønen eller ægget? Det er i hvert fald sikkert, at US-sanktioner har medført alvorlige fødevarekriser, der igen har medført masse-migration.

Marco Rubio har nu også forbudt enhver form for pengeforsendelse fra USA til Cuba, som mange familier i det trængte Cuba lever af (netop forårsaget af US-blokaden), hvad kun vil forøge emigrationen.

Moderne demokrati handler ikke kun om at afholde valg, det gælder også at overholde internationale traktater, menneskerettighederne samt overholde retsstatsprincipperne.  

Enhver US-indblanding i interne affærer er for længst fordømt af verdenssamfundet med Cubas årlige FN-fordømmelse af USA’s blokade – kun USA og Israel stemmer imod. Den cubanske befolkning lider rigtig hårdt nu med fødevaremangel, daglige strømafbrydelser overalt i landet, brændstofrationeringer, samt mangel på medicin og hospitalsudstyr, der forringer sundhedskvaliteten drastisk i landet og specielt rammer gamle og syge. Det er klare brud på FN-pagten samt mod menneskerettighederne.

Vicepræsident J.D. Vance sagde ved topmødet i München, at ”proklamerer man demokratiske værdier, er det nødvendigt at efterleve disse værdier”. Men Mr. Vance: Det betyder også overholdelse af international lov, der klart tilkendegiver de enkelte landes suveræne selvbestemmelse (FN-pagten, art 1,2), og som forbyder enhver udenlandsk indblanding i forhold, der hører ind under nationale politiske anliggender(FN-pagten art 1,7).

Der er intet i Trump/Rubio’s politik overfor Cuba, der tyder på den mindste smule ”efterlevelse af demokratiske værdier” eller overholdelse af den såkaldte regelbaserede verdensorden. De mange afsløringer af USAID i disse dage, viser også, at USA aldrig har haft til hensigt at efterleve demokratiske værdier noget sted i verden. Trump roser J.D. Vances tale i München, men når Vance i disse dage belærer Europa om at om ”at efterleve demokratiske værdier”, synes der – specielt med Trump-administrationens Cuba-politik i tankerne – rigtig langt fra tale til efterlevelse af disse værdier.