Tag et kig på berømte citater af Jose Marti (2)

MARTÍS HJØRNE    –    RINCÓN DE MARTÍ  

af Jørgen Ralph Hansen

JOSE MARTÍ  1853 – 1895  (19. maj, 2020 : 125-års dagen for Martís død) 

”Hvad jeg er og hvad jeg føler, skylder jeg mere end nogen anden Martí. Gennem ham blev jeg revolutionær, og hans enorme indflydelse i mig vil vare til mit livs sidste åndedrag.

(Fidel Castro i Juventud Rebelde i år 2000)

CITATER FRA MARTI (Nye i forhold til CUBABLADET Marts 2020)

El hombre, fuera de su patria, es como un árbol en el mar.  En mand, uden (for) sit fædreland, er som et træ i havet.  (OC 5:374) 

Yo soy el juez de otros, y otros serán jueces míos.  Jeg er andres dommer, og andre vil være mine dommere.   (OC 22:323) 

La libertad cuesta muy cara, y es necesario, o resignarse a vivir sin ella, o dedicirse a comprarla por su precio.  Friheden koster meget dyrt, og det er nødvendigt, enten at affinde sig med at leve uden eller at beslutte sig for at købe den til dens pris. (OC 21:108)

Los que te tienen, oh libertad, no te conocen. Los que no te tienen, no deben hablar de ti, sino conquistarte.    De som har dig, oh frihed, kender dig ikke. De som ikke har dig bør ikke snakke om dig, men derimod tilkæmpe sig dig. (OC 11:99)

Moriremos por la libertad verdadera: no por la libertad que sirve de pretexto para mantener a unos hombres en goce excesivo, y a otros en el dolor innecesario.   Vi vil dø for den sande frihed; ikke for den frihed, som tjener som påskud for at holde nogle i overdreven nydelse og andre i unødvendig lidelse. (OC 2:255)

Para ser maestro de otros es necesario saber servir.   For at være lærer for andre er det nødvendigt at kunne tjene. (OC 28:127) 

Hay médicos diversos, – y el mejor,  es un buen amigo.   Der er forskellige læger, – og den bedste, er en god ven. (OC 20:360)

Parece que hay en la mente cubana una dichosa facultad de unir el sentido a la pasión, y la moderación a la exuberancia.    I det cubanske sind synes der at være en lykkelig evne til at knytte fornuft til lidenskab, og mådehold til overdådighed. (OC 1:239)

El monopolio está sentado, como un gigante implacable, a la puerta de todos los pobres.    Monopolet sidder, som en uforsonlig gigant, ved alle fattiges dør.  (OC 10:84)  

Quien va en busca de montes, no se detiene a recoger las piedras del camino.  Den som går i søgen efter bjerge, standser ikke for at samle sten på vejen.  (OC 7:235)

La monarquía se une a la religión. Cuando una es golpeada la otra se tambalea.  Monarki er knyttet til religion. Når man slår på den ene, vakler den anden.  (OC 15:418)

La muerte no es verdad cuando se ha cumplido bien la obra de la vida: truécase en polvo el cráneo pensador; pero viven perpetuamente y fructifican los pensamientos que en él se elaboraron.    Døden er ikke det sidste ord, når livsværket er vel udført. Det tænkende kranium bliver forvandlet til støv,  men de tanker som blev udtænkt i det lever evigt og frugtbart.  (OC 6:420)  

Qué será de los hombres, el día en que no puedan apoyar su cabeza en un seno caliente de mujer?   Hvad skal der blive af mændene den dag, de ikke kan hvile hovedet i et varmt kvindeskød?    (OC 9:392)

El alma del hombre, como el cielo en el agua del mar, se refleja siempre en su obra!  Menneskets sjæl spejler sig altid i dets værk, som himlen i havets vand! (OC 8;353)

En las cosas del alma no hay más guía ni autoridad que la razon.  I sjælens anliggender er der ingen anden vejleder eller autoritet end forstanden.  (OC  12:289)

Las almas nacidas para la honradez no tienen conveniencia, ni viven tranquila, fuera de la honradez.  Sjælene, som er født til hæderlighed, søger ikke bekvemmelighed eller lever roligt uden for hæderligheden.  OC  6:122)

El alma vive de darse.  Sjælen lever af at give sig selv.(OC 20:405)

Si una amante  te engaña, perdónala sin olvidarla,  – que el recuerdo de un amor perdido educa el alma en la hermosa enseñanza del dolor. Hvis en kæreste bedrager dig, så tilgiv hende uden at glemme hende – for erindringen om en tabt kærlighed opøver sjælen i lidelsens smukke lære.  (OC  18:33)

El espíritu humano ama la tierra donde reposan los cadáveres queridos. Den menneskelige ånd elsker den jord, hvor de kære døde hviler.  (OC  20:73)

Mis amarguras son estas de mi vida, que provienen precisamente de vivir.  Mit livs bitre erfaringer  er netop dem,som kommer af at leve. (OC 20:30)

Hasta que no se haga andar al indio, no conmenzará a andar bien la América.  Så længe man ikke får indianeren (dvs. den latinamerikanske) til at gå, vil Latinamerika ikke begynde at gå fremad. (OC  8:337)

Si Europa fuera el cerebro, nuestra América será el corazón.  Hvis Europa var hjernen, så vil vort Amerika (altså Latinamerika) være hjertet. (OC  6:423)

La amistad no excluye nunca la libertad del criterio.   Venskab udelukker aldrig frihed til egen opfattelse.  (OC  21:114)

La dirección de un banco no es una simple propriedad  privada, aunque en la ley desnuda lo sea, sino un puesto de honor, en que el director, que por favor del público prospera ,debe mirar por los intereses publicos.  Ledelsen af en bank er ikke simpel privat ejendom, selv om det ifølge lovens bogstav måtte være det, men derimod en ærespost, hvor direktøren, som har fremgang takket være det offentlige, bør tage hensyn til de offentlige interesser.  (OC 12:386)

Perder una batalla no es más que la obligación de ganar otra. At tabe et slag er ikke andet end pligten til at vinde et nyt.  (OC 7: 266)