Præsident Díaz-Canel holder juleaften i lille landsby, som Fidel besøgte samme dag for 65 år siden

_25.12.24

af Henrik T Hansen

Ligesom i Danmark er det normalt at familier samles i juledagene og fester og spiser sammen, men den cubanske præsident Miguel Díaz-Canel Bermúdez valgte i år at holde sin juleaften i en lille landsby midt ude i Zapata-sumpene i den sydlige del af Matanzas provinsen. Landsbyen hedder Soplillar, og den var blandt andet involveret i et CIA-koordineret invasionsforsøg i april 1961, den såkaldte Svinebugtsinvasion. Invasionsforsøget blev imidlertid nedkæmpet efter blot 72 timer og blev en kæmpe fiasko for præsident Kennedy, men det er ikke det, denne artikel skal handle om!

Hvorfor valgte Díaz-Canel netop den lille landsby på selveste juleaftens dag?

Zapata-området er et ca 5000 km² stort område, hvoraf ca 40% er sumpområde forårsaget af forskellige floder, der har sin udmunding i dette område. Det er et meget smukt område med et rigt dyreliv.

I 1950’ernes Cuba var der ikke meget andet end nogle enkelte sukkermarker i dette område, og ude i sumpområdet levede der enkelte fattige bønder, der ernærede sig af at producere og sælge trækul samt jage krokodiller. En af disse steder var landsbyen Soplillar, 3 km fra Svinebugtens kyst. Det var meget fattige mennesker, der levede her, og de fleste indbyggere i området var på det tidspunkt analfabeter.

Fidel og hans gruppe var på det tidspunkt i gang med at undersøge udviklingen af Zapata-området til blandt andet rekreative områder for cubanske arbejdere, som nu også skulle have mulighed for at holde ferie, rejse rundt i landet og nyde deres ferie på hoteller, noget, som på det tidspunkt havde været umuligt for de fleste arbejdere. Zapata-området skulle have infrastruktur, der skulle bygges hoteller, skoler og hospitaler, der skulle blive tilgængelige og gratis for hele befolkningen. Fidel udså derfor sig landsbyen Soplillar til at holde juleaften sammen med sin gruppe.  

Det blev en uforglemmelig aften for de lokale, der indtil da havde levet marginaliseret og udelukket fra resten af samfundet.  

Under sit ophold i Soplillar udtalte Díaz-Canel blandt andet:

“Vi har gennemlevet hårde tider, revolutionens tider har altid været hårde, vi er altid truet, men vi har alle den overbevisning, at revolutionen skal forsvares, og en af ​​de bedste måder at overbevise om, hvorfor revolutionen skal forsvares er at se, hvordan I husker julemiddagen med Fidel [i Soplillar, 1959], og hvordan I forsvarer den.” 

“I tider som disse,” tilføjede han, ” handler det ikke kun om at kæmpe for landets økonomiske velstand, hvilket selvfølgelig er vigtigt og nødvendigt, men det handler også om at huske historien, ikke at glemme, hvor vi kommer fra, fordi “kraften fra den historie, de argumenter, man kan finde i den historie, er der, hvor svarene findes for den aktuelle situation, og hvor svarene findes for vores fremtidige handlinger.”