Nu skal der produceres mere i Cuba

Siden nytår har der kun været én valuta i Cuba – mod tidligere to. Lønninger og pensioner stiger, og det samme gør priserne. De nye tiltag skal sætte fart i produktion og produktiviteten. Det skal kunne betale sig at arbejde… ja det skal blive en mere påtrængende nødvendighed at arbejde for at leve godt i Cuba.


Hidtil har private kunnet på næringsbrev til at drive virksomhed på 124 områder. Ny er der mange flere muligheder. Ill: Cubadebate.cu

Af Sven-Erik Simonsen

Efter mindst ni års diskussioner og forberedelser skete der den 1. januar 2021 en stor økonomisk forandring i Cuba. De seneste 25 år har der været to valutaer i omløb i Cuba; dels den almindelige cubanske pesos (CUP), og desuden en ‘convertibel pesos’ (CUC), som var en vekselbar ‘hård valuta’. Der gik 24 cubanske pesos på en CUC, som svarede cirka til en dollar.

Fra nytår forsvandt CUC. Lønudbetaling og andre betalinger foregår nu i cubanske pesos.

CUC kan det kommende halve år veksles til kursen én til 24, og alle CUC-indeståender i banker konverteres til beløb i CUP.

Det mest forandrende bliver imidlertid, at Cuba samtidig omlægger den socio-økonomiske tænkning, der har været i kraft siden revolutionens sejr i 1959.

Med statsstøtte til alle dagligdagsvarer som mad, tøj og andre forbrugsvarer samt el og transport har staten hidtil sikret, at alle cubanske familier har kunnet leve i grundlæggende økonomisk tryghed.

Ringe grund til at knokle

Det har kostet staten meget store beløb i subsidier, og det har samtidig medført, at familierne kunne klare sig uden at skulle arbejde hårdt for at tjene til udgifterne.

– Essensen i forandringen er at udvikle produktiviteten og de statslige, socialistiske virksomheder (…) og at gøre lønindtægt til menneskers vigtigste indkomst, forklarer Oscar Hung Pentón til netmediet Cubadebate.

Hung Pentón er formand for Cubas økonomer og medlem af den lovgivende Nationalforsamling.

Den nye økonomiske tænkning er at reducere – og på nogle områder fjerne – de statslige subsidier, der holdt priserne langt under produktionsudgiften. Priserne skal ideelt set afspejle omkostningerne ved produktionen.

Til gengæld hæves lønningerne betragteligt, og det samme gælder pension til ældre og andre overførselsindkomster.

“Vi går fra at støtte varer til at støtte de mennesker, der har behov for det”, lyder en tilbagevendende formulering fra de cubanske politikere og regeringsmedlemmer.

Nyheden blev meldt ud på TV fredag 11. december af landets præsident Miguel Diaz-Canel, som havde den tidligere præsident Raúl Castro ved sin side:

– Vi understreger den afgørende betydning af disse forandringer, som vil stille vores land i en bedre situation for at kunne gennemføre de ændringer, som er nødvendige for at modernisere vores økonomi og sociale model samt sikre alle cubanere den største grad af lighed og muligheder, sagde præsident Diaz-Canel.

Meget højere løn

Det flertal af cubanerne, som er statsansatte, bliver placeret på et af 32 løntrin. Det laveste trin giver en månedsløn på 1910 pesos. Det højeste løntrin er på 9510 pesos om måneden.

Lønnen består af en grundløn og et tillæg for høj produktivitet og kvalitet. Regler åbner også for lokale lønaftaler, der giver de ansatte andel i et eventuelt overskud.

Lønninger i den statslige sektor lå tidligere typisk mellem 400 og 2000 pesos – i gennemsnit 989 pesos. Så lønstigningen er markant.

Den ugentlige arbejdstid er 40 timer for de fleste, men man kan også arbejde 44 timer om ugen – og tjene et løntillæg.

Den almindelige pension lå indtil nytår på knap 300 pesos. Den steg fra januar til 1528 pesos. Nogle havde en højere pension på knap 500 pesos. Deres pension blev 1733 pesos fra nytår.

Lønninger i den private sektor i Cuba, som er voksende og beskæftiger omkring 600.000 (13 procent af arbejdsstyrken), er typisk højere end i den statslige sektor.

Allerede i december oplevede de kommunale arbejdsformidlings-kontorer i Cuba, at flere end tidligere kom for at søge arbejde. Den 8. januar skrev netmediet OnCubaNews at 29.000 indtil da havde søgt arbejde.

Regeringens leder af den igangværende økonomiske modernisering glæder sig over, at ordningerne får flere til at ville arbejde. Til OnCubaNews siger Marino Murillo, at de arbejdssøgende så vidt muligt skal ind i den produktive sektor – både den statslige og den private.


Det er i særlig grad regeringens ønske at få flere til at arbejde i landbruget for at øge produktionen af fødevarer. Foto: Cubadebate.cu

I starten af februar besluttede regeringen at udvide den private sektor. Hidtil har der været en liste over de områder, hvortil en cubaner kan få ‘næringsbrev’ og drive privat virksomhed. Det har været restauranter, Bed&Breakfast, taxa, skomager osv osv. – i alt 124 fag.

Nu er der ikke en sådan ‘positivliste’, men derimod en liste på 127 fag og områder, hvor man ikke må operere som privat virksomhed. Det handler blandt andet om sundhedssektoren, uddannelse m.m.

– Det er et vigtigt skridt, der skal udvide mulighederne for privat beskæftigelse (por cuente propia) og bidrage positivt til gennemførelsen af den økonomiske og monetære reorganisering af landet, siger finansminister Alejandro Gil.

Større el-regning

Statsstøtten til en række varer og forbrugsgoder som el ophører ikke straks.

Det er endnu ikke klart, i hvilken grad rationeringsbogen, La Libreta, udfases. Rationeringsbogen har spillet en nøglerolle og sikret alle familier de daglige fødevarer og nødvendige forbrugsgoder gennem årtier, men den er de senere år blevet mindre central – ved kun at dække mellem halvdelen og to tredjedele af månedens behov for fødevarer – og det er et erklæret mål helt at afskaffe den.

Derimod har myndighederne været meget detaljerede i deres information til borgerne om den fremtidige betaling for el-forsyning.

I dag er det ekstremt billigt at bruge el, og derfor skifter mange husholdninger fra gas og petroleum til el. For at lægge en dæmper på stigningen i elforbruget og i pagt med tanken om, at varer og forbrugsgoder skal koste produktionsprisen, øger man nu prisen på el.

Fra 1. januar steg prisen på en kWh cirka 500 procent. Men prisen er gradueret, så forbrugere med et lavt forbrug betaler en lav pris per kWh, mens personer med et højt forbrug betaler en markant højere pris.

Af et offentliggjort skema fremgår det, at en husstand, som bruger under 100 kWh på en måned, tidligere betalte ni pesos. Denne pris er steget til 40 pesos.

En husstand med et forbrug mellem 251 og 300 kWh på en måned betalte før 114 pesos. Den pris stiger til 542,50 pesos, svarende til en pris på fire pesos per kWh.

Hvis man bruger over 500 kWh, er prisen hele 25 pesos per kWh.

Hvis de nuværende vekselkurser holder, så svarer 25 pesos til cirka én amerikansk dollar eller godt seks kroner.

Faren for inflation

Myndighederne og politikerne advarer om faren for inflation – altså at priserne stiger voldsomt.

Det vil grundlæggende ske, hvis det ikke lykkes at øge produktionen og udbuddet af varer i et omfang, der svarer til den øgede købekraft. Men det kan også ske på grund af spekulation og forsøg på at tage ågerpriser.


Myndighederne holder skarpt øje med om priserne stiger for meget. Hvis sælgere afsløres i forsøg på at tage ågerpriser, falder der bøder. Foto: Cubadebate.cu

– Det er vores mål at bekæmpe enhver prisstigning – ikke kun spekulationspriser, men også forsøg på tage overpris, hvilket rammer befolkningen, siger Inés Chapman Waugh, som er Cubas vicepremierminister. Hun tilføjer, at kampen mod spekulationspriser også er en opgave for befolkningen.

Enrique Alemán Gutierrez, som er medlem af Nationalforsamlingen, mener, at opgaven med at kontrollere priser og stoppe tilløb til inflation er en opgave for den organiserede cubanske befolkning – ikke mindst medlemmerne af de revolutionskomitéer (CDR), der findes over hele landet:

– Opgaven med priserne er for alle og er ikke kun myndighedernes ansvar. Det er en opgave for de delegerede, som er valgt til Folkemagten, og det er en opgave for medlemmerne af Komitéerne til Forsvar for Revolutionen. Vi skal have øjnene med os i gaderne og sikre, at normer og regler ikke brydes, siger Enrique Alemán Gutierrez, der til dagligt er leder af den religiøse hjælpeorganisation Quisicuaba.