Korte svar på vigtige spørgsmål om Cuba

De seneste uger har mange efterspurgt svar på spørgsmål om, hvordan de politiske forhold er i Cuba. Derfor har jeg besluttet at give kortfattede svar på nogle af de centrale og vigtige spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder, corona og USA’s blokade.

Af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Hverdag i Havanna. Foto: Ariel Cecilio Lemus/Granma

I denne tid er debatten om de politiske og menneskelige forhold i Cuba meget intensiv.

Cuba anklages for manglende demokrati, brud på menneskerettigheder, fængsling af demonstranter, sult og elendighed, sammenbrud i sundhedsvæsenet og en coronasmitte ude af kontrol samt påstande om, at Cubas regering lyver, når den siger,at USA’s blokade er hovedårsagen til problemerne.

Jeg vil her give korte oplysninger og svar på disse spørgsmål.

Demokrati i Cuba?

Cubanerne vedtog en ny grundlov i foråret 2019. 83 procent af Cubas stemmeberettigede (alle over 16 år) afgav deres stemme og af dem stemte 86 procent for den nye grundlov.

Grundloven fastslår blandt andet, hvordan demokratiet og valgsystemet i Cuba skal indrettes. Hovedpunkterne er følgende:

Der er kommunalvalg hver 2,5 år og valg til landets lovgivende Nationalforsamling hvert 5. år.

Med 86 procent af stemmerne for den nye grundlov, har den meget solid opbakning. Men 14 procent, der stemte imod eller blankt, repræsenterer over 500.000 mennesker. Det er nogle af dem vi har set gå på gaden med krav om et systemskifte i Cuba.

Kandidater til valgene opstilles på åbne borgermøder samt af Cubas mange folkelige organisationer og foreninger som fagbevægelsen, kvindeorganisationen, de studerendes organisationer, bøndernes organisationer m.fl. På valgdagen er der fri og lige og hemmelig stemmeafgivning. Vælgerne i opstillingskredsen kan i valgperioden trække en valgt tilbage, hvis de ikke er tilfredse.

Partier opstiller ikke kandidater – heller ikke Cubas Kommunistiske Parti.

Med 86 procent af stemmerne for den nye grundlov, har den meget solid opbakning. Men 14 procent, der stemte imod eller blankt, repræsenterer over 500.000 mennesker. Det er nogle af dem vi har set gå på gaden med krav om et systemskifte i Cuba.

De udgør et mindretal, men også deres interesser søges imødekommet i grundloven, som fastslår, at Cuba er et socialistisk land med kollektiv/samfundsmæssig ejerskab til de vigtigste produktionsmidler; men samtidig åbner grundloven for privat ejendomsret og udbredt adgang til at drive privat virksomhed.

Demokratiet i Cuba er mere omfattende end i f.eks Danmark, idet også produktionen og økonomien er underlagt Folkemagtens beslutninger.

Menneskerettigheder i Cuba

Cuba har underskrevet de centrale internationale menneskerettigheds-dokumenter og bliver blandt andet holdt til regnskab for opfyldelsen af disse i FN’s regi.

Cuba sikrer bedre end de fleste lande i verden de grundlæggende menneskerettigheder; retten til livet, til mad, uddannelse, sundhed, bolig, social sikkerhed, tryg barndom og alderdom. En spædbørnsdødelighed og en gennemsnitlig levealder, der er på niveau med Danmark, vidner herom.

Cuba er det land i verden, som har uddannet flest læger i forhold til indbyggertal.

Der er ingen analfabeter i Cuba, og der er ingen hjemløse.

Der er ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – når den ikke som under corona er begrænset.

Cuba har talrige trykte og elektroniske medier. De ejes og drives af staten på nationalt plan eller lokalt eller af organisationer for foreninger, som fagbevægelsens dagblad Trabajadores eller Kvindeforbundets trykte blade og hjemmesider. Private virksomheder og privatpersoner kan ikke drive medier i Cuba.

Cuba er en retsstat, som reguleres af love vedtaget af Nationalforsamlingen.

Der er en dømmende magt, med en kombination af ansatte juridiske fagdommere og folkevalgte dommere. Anklagede har ret til en gratis forsvarer.

Under nogle af de demonstrationer, som fandt sted 11. juli og i dagene derefter, var der tilfælde med plyndringer og angreb på myndighedspersoner og officielle bygninger – blandt andet et angreb mod en politistation. Et antal demonstranter er anholdt og varetægtsfængslet, mens anklager mod dem for lovbrud undersøges.

Cuba og corona

Fra pandemiens udbrud og frem til november 2020 var Cuba blandt de lande i verden med færrest smittede og færrest døde. På grund af en delvis genåbning af Cuba og ankomsten af udenlandske tilrejsende har corona siden da spredt sig. Med godt 2000 døde i Cuba er dødstallet pr. million indbyggere dog kun cirka det halve af i Danmark og kun en 10. del af dødstallet i USA.

Cuba har udviklet effektiv medicin til behandling af coronasyge og Cuba har som det eneste land i Latinamerika udviklet egne corona-vacciner. Den 31. juli var godt 2,5 millioner cubanere færdigvaccineret.

Cubas sundhedsvæsen er imidlertid hårdt presset, og det skyldes primært økonomiske og forsyningmæssige forhold som følge af USA’s blokade.

USA’s blokade mod Cuba

USA indførte blokaden mod Cuba i 1962 med det udtrykkelige mål at skabe fattigdom og sult i Cuba med henblik på at befolkningen ville gøre oprør og vælte styret.

Under præsident Trump blev blokaden strammet til det værste niveau nogensinde og USA’s nuværende præsident Joe Biden har foreløbig ikke lempet blokaden på noget punkt.

I en rapport til FN har Cuba beregnet, at blokaden mellen marts 2019 og april 2020 (før corona) mindst har kostet Cuba 5,5 milliarder dollars i ekstra udgifter og tabte indtægter. Det svarer til over 90 millioner danske kroner hver eneste dag. Den 23. juni i år behandlede FN’s generalforsamling sagen om USA’s blokade mod Cuba bl.a. på basis af den nævnte rapport, som blev taget til efterretning. Behandlingen sluttede med at 184 lande stemte for en resolution, der kræver blokaden ophævet. 2 stemte imod (USA og Israel).

Rapporten kan findes ved at søge på: ”Cuba vs. Blockade Report 2020”.

Blokaden er i dag både økonomisk, handelsmæssig og finansiel. Internationale banker tør af frygt for bøder og straf fra USA ikke overføre betaling, når Cuba gør indkøb i andre lande. Virksomheder tør ikke investere eller handle i Cuba af frygt for retssager og bøder i USA og udelukkelse fra det amerikanske marked. Cuba har under corona oplevet, at landet ikke kunne købe moderne respiratorer på det internationale marked og værnemidler. Da ‘Alibaba’ i Kina på et tidspunkt donerede værnemidler til Cuba nægtede flyselskabet at transportere det til Cuba med henvisning til USA’s blokade.

Kort sagt: Blokaden rammer Cubas økonomi hårdt. Den bærer en del af skylden for mangelen på føde- og forbrugsvarer. Her under corona har blokaden gjort det ekstra vanskeligt for Cuba at håndtere pandemien.

“Ned med blokaden” – “Fremad med Revolutionen”. Foto fra en af de mange demonstrationer til støtte for regeringen og revolutionen, som er blevet afholdt som den cubanske befolknings modsvar på uroen og de regeringsfjendtlige protester den 11. juli.
Foto: Ariel Cecilio Lemus/Granma

Det er svært at give et klart indtryk af blokadens enorme og negative betydning på nogle få linjer. Men lad mig slutte med dette: Mens jeg sad og skrev denne korte tekst blev jeg ringet op af Peter i Hillerød, som sammen med hustruen har meldt sig til en fugletur til Cuba i foråret 2022. Da Peter for nogle dage siden skulle overføre betaling for turen til den svenske ornitologiske forening, som står for turen, blev overførslen afvist fordi der stod ”Cubarejse” i meddelelser til modtageren.

Måske kan det bidrage til forståelsen af blokadens omfang og globale rækkevidde, at den rammer noget så fjernt som en mindre pengeoverførsel mellem Danmark og Sverige.

Læs mere om blokaden på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: www.cubavenner.dk