Det nye år imødeses med forhåbninger

Året der gik. Havana står imod vanskeligheder på mange fronter ved hjælp af udholdenhed og solidaritet

Viva la Revolution: En plakat med revolutionens leder Fidel Castro ved afstemningen om den progressive familielovgivning (Havanna, 25.9.2022)

Af Volker Hermsdorf, jungeWelt

I 2022 lagde flere ting en dæmper på Cubas håb om økonomisk genrejsning. Man havde ganske vist formået at få pandemien under kontrol takket være landets egne vacciner, men man fik ikke opfyldt målene i den nationale plan for økonomien, indrømmede økonomiminister Alejandro Gil d. 12. december på årets sidste møde i Parlamentet.

I stedet for det ønskede resultat på fire procent voksede økonomien kun med to procent.

Udbuddet af fødevarer, medicin og brændstof såvel som strømforsyningen blev ikke forbedret i det omfang, som man havde prognosticeret i slutningen af 2021. Pandemien og den internationale økonomiske krise satte en stopper for den vækst, som var begyndt for to år siden. Efter en tilbagegang på næsten elleve procent i 2020 steg bruttonationalproduktet med 1,3 procent i 2021 og voksede i år med godt to procent. Der tilstræbes en vækst på tre procent med en stabil prisudvikling i 2023, sagde Gil. 

Tre store ulykker

Men trods et fald i antallet af corona-smittede befandt Cuba sig fortsat i en vanskelig situation. Den amerikanske blokade og vestlige sanktioner mod Venezuela forværrede problemerne med energiforsyningen og udbuddet af varer. Washington forsøgte fortsat at obstruere leverancerne af brændstof til Cuba, og strømafbrydelser og transportproblemer blev kun afhjulpet i mindre udstrækning.

Vestlige landes sanktioner mod Moskva i form af forbud mod russiske fly over deres territorier var endnu et slag mod turistbranchen, som lige var begyndt at komme sig ovenpå pandemien.

Den stigende inflation verden over og den voldsomme stigning i priserne på fødevarer ramte Cuba særligt hårdt på grund af landets mangel på valuta. 

I den i forvejen anstrengte situation blev øen rystet af tre store ulykker. 6. maj ødelagde en gaseksplosion luksushotellet “Saratoga” i Havanas gamle bydel. Tre måneder senere slog et lyn ned i et af landets vigtigste lagre af råolie i havnebyen Matanzas ca. 100 km øst for hovedstaden. Storbranden kostede 16 mennesker livet, mere end 120 blev såret, og flere millioner liter råolie og dieselbrændstof blev ødelagt.

I slutningen af september raserede orkanen “Ian” den vestlige del af Cuba. Alene i provinsen Piñar del Rio blev op til 10.000 huse og boliger ødelagt, og ca. 76.000 bygninger blev beskadiget. Nogle dele af landet manglede strøm i op til fem dage, og da kølesystemerne svigtede, gik mange private forråd af fødevarer til, og det samme gjorde sig gældende for den del af høsten, som ikke var blevet ødelagt af orkanen.

Den tropiske storm “Alex” havde allerede i juni ødelagt højspændingsledninger og oversvømmet mere end 4.000 hektar landbrugsjord. 

“I år nåede vi igen ikke niveauet for 2019, men vi oplevede heller ikke et tilbageskridt”, konkluderede Gil i parlamentet. Som eksempel nævnte han, at eksporten i 2022 er steget med 816 millioner US-dollars i sammenligning med sidste år, men at den stadig ligger under niveauet før pandemien. Gil håber, at valutaindtægterne i det kommende år vil stige med 1,037 milliarder US-dollars og at eksporten vil stige med yderligere 318 millioner.

Lige så ambitiøst er målet på 3,5 millioner turister, en fordobling i forhold til i år. Hvis regnestykket for 2023 gå op, skal der stilles ca. 1,648 milliarder dollars til rådighed for import af fødevarer, og der skal investeres mere end elleve milliarder cubanske pesos (416 millioner euro) i den indenlandske fødevareproduktion. Dermed skal der skabes ny produktionskapacitet inden for dyrkning af ris og korn, for fjerkræindustrien, fiskeri og kvægavl. Gil fastslog, at valutaunderskuddet “som hidtil er det største økonomiske problem”.

Gamle og nye partnere

For at overvinde denne og andre vanskeligheder havde præsident Miguel Díaz-Canel på sin rejse til Algier, Kina, Rusland og Tyrkiet fået tilsagn om henstand af betaling på gæld og kontrakter om levering af livsvigtige varer og investeringer. Algier sløjfede al gammel gæld, gav tilsagn om levering af brændstof og forærede Cuba et solcelleanlæg. Ud over flere samarbejdsaftaler og levering af råolie, medicin, fødevarer og råstoffer vil de tre andre lande også hjælpe Cuba med omstillingen til udnyttelsen af vedvarende energikilder. Cuba vil øge andelen af vedvarende energi på elektricitetsområdet fra nuværende fem procent til 37 procent i 2030. 

Med valget i Brasilien af formanden for det venstreorienterede arbejderparti (PT), Luíz Inácio Lula da Silva, til præsident ser der også ud til at være gode chancer for at genoptage det strategiske partnerskab med Brasilien – en af verdens største økonomier. Alle fem lande i BRICS-gruppen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), hvor der bor mere end tre milliarder mennesker, ca. 40 procent af verdens befolkning, er med det politiske magtskifte i Brasilien atter partnere og forbundsfæller med den socialistiske republik Cuba.

Cuba fik også opbakning fra hele verden for 30. gang, da 185 af FN’s 193 medlemslande d. 3. november stemte for en resolution, der opfordrer USA til af stoppe blokaden. 

Mens manglende forsyninger og strømafbrydelser fortsat plager den cubanske befolkning, hvilket blandt andet gav sig udslag i den for Cuba lave deltagelse på 68,5 procent ved kommunalvalgene i slutningen af november, var der stor interesse for en ny familielov. 74 procent af de stemmeberettigede vedtog en af verdens mest progressive familielovgivninger ved en folkeafstemning d. 25. september med 67 mod 33 procent af de afgivne stemmer. Evangeliske sekter og USA-finansierede contra-revolutionære forsøgte forgæves at forhindre den nye lov. Med den nye “Códico de las familias” er Cuba et af de første latinamerikanske lande, der officielt tillader ægteskab og adoption for par af samme køn. 

En af de største udfordringer, udvandringen af unge mennesker og faglærte, nåede nye højder i 2022, og den vil sikkert fortsætte i det nye år, hvis det ikke lykkes Cuba at forbedre økonomien og den forsyningsmæssige situation mærkbart. Det ser regeringen også ud til at være klar over. Gil mindede om, “at hovedmodstanderen af Cubas alternative samfundsmodel og dens støtter fortsat vil gøre alt for at ødelægge revolutionen ved at kvæle vores økonomi”.

På mødet i december forsikrede han parlamentets medlemmer om, “at vi har en svær opgave foran os med at løse de komplekse problemer – med optimisme, men uden at kunne være for sejrsikre”.  

23.12.2022: Hoffnungsvoll ins neue Jahr (Tageszeitung junge Welt)