Cubansk apropos til Priden: Lad os nedbryde alle former for diskriminering

Homofobi er en forholdsvis ny term. Men dens rødder er ældgamle og adskiller sig ikke fra andre former for diskrimination.

Kronik af Mariela Castro Espín, cubansk psykolog og sexolog (oprindelig fra November 2011 i bladet Ret og Vrang.
Cubanske Mariela Castro Esapín – her ved en Pride Parade i Hamborg.

Vi mennesker bliver født som hanner og hunner, men bliver mænd og kvinder i løbet af livet.

Gennem opdragelsen tilegner vi os de af historien påtvungne kulturmønstre, der fungerer som forskelligartede og stereotype drejebøger, der skal følges slavisk for at spille rollerne som mænd og kvinder i livets eventyr.

Formålet med denne detaljerede beskrivelse af ærketyper er at skabe ulige muligheder, som gennem århundreder har begunstiget mændene på bekostning af kvinderne, der blev holdt som slaver og lydige tjenere i den herskende patriarkalske udbyttermodel, som lever videre op i vore dage.

De personer, hvis fremtræden og identitet ikke svarer til de sociale forventninger og konventionelle opfattelser af disse todelte roller, afvises og ender på et lavere trin af social værdsættelse, som giver dem færre muligheder og rettigheder.

HOMFOBI

Homofobi er en forholdsvis ny term, som indikerer og sammenfatter aversion, had, frygt, fordom og diskriminering af bøsser, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og tvekønnede.

Men dens rødder er ældgamle og adskiller sig ikke fra andre former for diskrimination, som den menneskelige eksistens har måttet lide under på alle breddegrader.

Disse former for relationer opstod i samfund, hvor økonomien bygger på udbytningen af menneskene, og hvor de sociale organisationer udspringer af et lille mindretals kontrol og magt.

Når fordelingen af resurserne er vilkårlig, og når der ikke er nok til alle, bliver resurserne bemægtiget af det mest skrupelløse mindretal, som fordeler dem til gavn for sig selv og sine privilegier.

ULIGHEDER

På den måde opstår den praksis, hvor der skabes uligheder. Sideløbende hermed opstår der anskuelser, fordomme og argumenter for at retfærdiggøre og påtvinge disse uligheder, for at nedgøre de »andre«, de »anderledes«, de som ikke lever op til kravene om overlegenhed og »normalitet«, sådan som det i dag sker blandt befolkningerne i Syd og uden for byerne, blandt kvinderne, de ikke-hvide, de fattige, de homoseksuelle, de transseksuelle osv.

Inden for rammerne af Cubas Nationale Center for Seksuel Opdragelses humanistisk-videnskabelige virke har vi erfaringer fra mere end to årtiers arbejde med lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle.

TRANSSEKSUALITET ER IKKE EN SYGDOM

Det gør det muligt for os at fastslå, at hvis samfundet ikke udarbejder en politik for at tage sig af denne virkelighed, vil disse mennesker blive stadige ofre for forskellige former for vold gennem hele deres liv. De mest almindelige udtryk herfor går fra verbal aggression og udelukkelse af familien til fysisk aggression, mord, kriminalisering i 76 lande og brug af dødsstraf i fem af disse.

Det er derfor, at Cuba deltager i den internationale bevægelse for at afkriminalisere hele denne befolkningsgruppe og ikke længere betragte transseksualitet som en sygdom.

Vi beder om, at vi ikke spiller tid på at undersøge, hvorfor vi mennesker er forskellige og ubegribelige. Alene denne forskellighed i sig selv gør det nødvendigt at finde former for respektfuld sameksistens.

Historisk forskning, dialog, refleksion og civil deltagelse bidrager til at spore oprindelsen af de anskuelser, som er blevet os påtvunget for at skabe ulighed, helt tilbage til de ældste mekanismer for dominans, som er skabt af menneskeheden.

RESPEKT FOR DEN FRIE SEKSUELLE ORIENTERING

Inden for rammerne af den cubanske revolutions frigørelsesproces opfordrer vi hele samfundet til at deltage i udviklingen af en opdragelsesmæssig strategi og velfærdskampagne, som skal skabe respekt for den frie seksuelle orientering og kønslige identitet som et udtryk for social retfærdighed og lighed.

Lad os nedbryde alle former for diskriminering.

Lad os fordrive homofobien.

Lad os forsvare socialismen som et paradigme for menneskets befrielse.

Lad os kæmpe for stadig respekt for Cubas suverænitet og vores ret til at bestemme det samfund, som vil ønsker os.

I den internationale kontekst, som vi befinder os i, anmoder jeg om, at vi dedikerer den cubanske kampagne i forbindelse med den Internationale Dag mod Homofobi til befrielse af vores fem cubanske helte, som uretfærdigt sidder i imperiets fængsler. Trofaste sønner af Cuba og ligeledes ofre for vilkårligheder, af hvilken grund de ikke som vi kan være vidner til den fornyelse, hvori vi alle deltager.

Mariela Castro “Jeg er med” lyder det på skiltet ved siden af regnbuefladet.