Lotteri & indsamlingRejsebreve fra Cuba

OPDATERET 8. OKTOBER: ALT OM INSAMLINGEN: SOS Cuba! NU nået: 808.440 kr.

Læs om indsamlingen herunder. Opdateres løbende. (opdateret 21.4; 6.5; 17.5; 28.+29.5; 15.6; 30.6; 23.7; 14.8, 1.9, 24.9. og 8. oktober) Støt på MobilePay: 106718 eller overfør beløb til konto i AL Sydbank: 5448 – 0244459
INDSAMLINGEN ANBEFALES AF: Mogens Lykketoft, MF Karina Lorentzen, MEP Per Clausen og mange, mange andre…. de seneste anbefalere Ron Ridenour og formand for Blik&Rør-fagforeningen i København Henrik Juul Rasmussen…. se hele listen af anbefalere i bunden….

OPDATERING PR. 8. OKTOBER 2026:

Lad os lige starte med det svimlende tal: Indsamlingen er nu nået op på 808.440

Først et par undskyldninger. Mange vil gerne anbefale denne vigtige indsamling… så mange, at nogen smutter under “radaren”. Så undskyld til Ron Ridenour, som var en af indsamlingens første støtter. Med et 5-cifret støttebeløb gav han indsamlingen et tidligt los bagi. Tak Ron, og tak for et langt liv i kamp for Cubas revolution. Billedet her viser Ron, der brænder sit US-pas af foran USA’s ambassade i Havanna i 1970’erne i protest mod USA’s politik.

Gør som Ron….. kæmp for Cuba og støt SOS-indsamlingen.

Også undskyld til formand for Blik & Rør Fagforeningen i København, som insisterer på at anbefale og støtte kampagnen. Det er ikke noget nyt, at Henrik Juul Rasmussen holder af og holder med Cuba. Han har besøgt Cuba, holdt tale ved Cubafester, og han anbefaler dig nu at støtte SOS-indsamlingen.

Det er ikke nyt at Henrik Juul Rasmussen holder med Cuba. Han har besøgt Cuba, holdt tale ved Cubafest og nu anbefaler han dig at støtte SOS-indsamlingen.

Siden opdateringen den 24. september har der været afholdt (endnu) et loppemarked som indbragte 3500 kr. Fredsvagten ved Christiansborg har sendt 500, Dansk-Cubansk Forening i Esbjerg har indsat 1500. Enhedslisten i Odsherred støtter med 6000 kr. – at imens strømmen af støtte fra enkeltpersoner bliver længere og længere og samlet vejer tungest og viser folkeviljen til at støtte Cuba og give Trumps politik “fingeren”. Tak til Ole P, Johnny, Hanne, Angielica og mange, mange andre!!!!

Indsamlingen fortsætter for fuld damp frem til en officiel afslutning, som markeres med reception og fest søndag den 29. november 2026. Det foregår hos 3F BJMF i Sluseholmen 2-4, København SV. fra kl. 13. (program senere).

Men indsamlingskontoen er åben helt frem til og med 31. december 2026, hvor tilladelsen til indsamling udløber.

Når vi mon millionen, spørger flere og flere efterhånden???…

OPDATERING DEN 24. SEPTEMBER 2026

Der er en jernvilje til solidaritet med Cuba, og den bliver ved med at skabe fantastiske resultater. Der er nu indsamlet 774.770 kr. Siden forrige opdatering den 1. september er der indgået 55.000 kr. 43 indbetalinger på hver mellem 70 kr. og 33.000 kr.

Røde Hus i Hillerød , som tidligere har holdt en vellykket støttefest har afholdt et Cuba-info-møde og samlet ind… og overført 7.430 kr.

Dansk-Cubansk Forening på Fyn har “tømt sparegrisen” og overført 33.000 kr. og er dermed i top-5 som bidragydere til denne indsamling. Lokalformand Tommy Damgaard oplyser, at:
“Vi startede 26. juli 2024 en indsamling til Cubas sundhedsvæsen. Oprindeligt for at betale for en ekstra kuffert til Cuba. Vi fik sendt en kuffert med 440 læsebriller afsted. Prisen på en ekstra kuffert steg, og vi besluttede at samle ind til en container i stedet. Transporten til Cuba er ikke billig og med de problemer med mange strandende containere i caribiske og europæiske havne, har bestyrelsen besluttet at overføre det indsamlede beløb på 33.000 kr til “Solceller og Solidaritet til Cuba” 
Det skulle være nok til et 4 KW anlæg til et lægehus, en lille skole eller en børnehave “♥️🇨🇺

For kort tid siden blev SOS-Cuba indsamlingen også omtalt og anbefalet i Enhedslistens medlemsblad Rød+Grøn. https://rg.enhedslisten.dk/der-er-brug-for-massiv-oekonomisk-stoette-til-cuba/

Det har uden været én af kilderne til de +40 indbetalinger i seneste periode. Tak til: Rabih, Ellen, Josef, Troels, Flemming, Peter, Freja, Matthias, Hanne, Aleth, Marius, Karen, Bo, Karen, Jeanette, Jan, Henrik Bo, Axel, Dorte, Taus, Helge, Allan, Dennis, Jens, Karl Jørgen, Godette, Ole, Lisbet, Jørgen, Peter, Elizabeth, Pedro, Ivan Alejandro, Heidi, Snorre, Vagn, Poul Erik, Mette, Henning, Kirsten, Jette…..

Mens dette skrives er FN’s generalforsamling lige startet, og der er gang i en voldsom debat om Israels Folkemord i Gaza, USA’s blokade mod Cuba, Ukraine-krig og Iran m.m. Den globale magt er under forandring… farligt og interessant. 77 lande udvandrede eller boykottede mødet i Generalforsamlingen, da Israels Netanyahu talte i går. Meget er i gang med at forandres… måske også USA’s blokade mod Cuba???

Cuba kæmper og den internationale solidaritet styrker cubanernes….. Vi bliver ved med både materiel og politisk støtte…. her et billede fra cykeldemonstration gennem København den 18. september. Nej til krig mod Cuba – Ophæv blokaden nu!

OPDATERING DEN 1. SEPTEMBER: NU INDSAMLET 720.000 KR…. syv hundrede og tyve tusinde!!!

Denne indsamling er blevet en bevægelse, der vokser og vokser og fortsætter og breder sig. Der går ikke en uge uden et eller flere arrangementer, og der går ikke en dag uden indbetalinger til bankkontoen eller på MobilePay.

Vi er mange, der forstår, at Cubas fremtid afgøres lige nu.

Vi er mange, der forstår, at med Cubas fremtid er endnu større ting på spil; den FN-baserede verdensorden, det helt afgørende princip om landes og folks ret til selvbestemmelse og suverænitet…. og dertil kampen om “det socialistiske alternativ” – om det overlever??!!

Vi er mange, der ønsker at kaste vores lod på vægtskålen for at balancen falder ud til Cubas, FN-pagtens, suverænitetens og socialismen side…. og

Vi er mange i hele verden! Nok er USA stærkt, nok er Trump nådesløs og brutal. Men Cuba kæmper og den globale solidaritet er enorm. Den er summen af titusinder af initiativer, aktiviteter og handlinger.

Nogle af dem er i Danmark, hvor ekkoet af dem bliver til tal på indsamlingskontoen: 2-cifrede, 3-cifrede, 4-cifrede og 5-cifrede. Som nu overskuddet på Fidel-100 år festen i København på 16.275 kr. Og det helt enestående resultat af festen afholdt i Pandrup af de mange Cuba-venner i Nordjylland: 21.175 kr….. og næste beløb der er indgået på MobilePay nr. 106718 er 150 kr. fra Mia.

Festen i Kolding den 14. august skal også med: 12.785 kr.

Når vi i dag tæller sammen lander vi ved staten af september på over 720.000 kr. (inklusive et enkelt beløb, som vi ved er på vej).

Og vi bliver ved! Vi bliver ved til og med november måned…. 3 måneder mere.

Anne Mette arbejder med at søge fagforeninger og fonde. Indsamlingens flotte banner, plakat og flyerpostkort spredes og hænges op: Bestil 20 postkort og 10 plakater til uddeling og opsætning: send en mail til: sosindsamlingtilcuba@gmail.com – Eller arranger et Cubamøde i din by, din fagforening, din partiafdeling, din stue…. vi skaffer en oplægsholder!

Eller gør som professor emeritus i sociologi ved RUC… også tidl. medlem af Borgerrepræsentationen i København, John Andersen. Sæt dit navn på listen over personligheder inden for kultur, politik, fagligt eller andet og vær med at at synliggøre og styrke denne indsamling, som er langt mere end en pengeindsamling til solceller til Cuba… langt mere….

Den er også blevet en kamp med et klima- og miljøperspektiv: For forestil dig at Cuba vinder denne kamp på liv og død. Så ser vi for os om få års en stolt nation, der undervejs og med venners hjælp har omstillet energisektoren fra kul og olie til vind og især sol.

OPDATERING PR. 14. AUGUST: NU INDSAMLET 657.254

Det vrimler med gode nyheder for indsamlingen. Bladt de meget glædelige er, at organisationen Global Aktion i bestyrelsen har besluttet at støtte indsamlingen SOS-Solceller og Solidaritet til Cuba. Global Aktion bruger – som man skal ifølge tilladelsen – indsamlingens MobilPay nummer, men går ud med et smukt, eget design:

Vi kan kun opfordre andre til at gøre det samme eller noget andet.

Kim og John har begge holdt fødselsdage, hvor der blev samlet ind til SOS-Cuba.

Når nogle nævnes er der fare for at andre glemmes. Der er hidtil indgået 633 indbetalinger på tilsammen 657.254 dkr. og vi ved, at der er 3000 på vej fra Enhedslisten i Gladsaxe. Tak.

Og vi ved at Cuba-venner i Nordjylland har inviteret til SOS-Cuba støttefest. Sådan kan man læse på Facebook: Støtte fest for Cuba ,Lørdag 29-8 26 fra kl. 13 sted Skadbakvej 70,Moseby 9490 Pandrup. Kaffe-kagebord, grill-mad. 150 kr. Lotteri, Fællessang,Musik Allan Bach og Verner Brems Mulighed for overnatning i eget telt.Tilmelding Gitte 21515117 Senest d. 26.8.26. Arr. SOS-Cubas venner.

Fredag den 14. august er der Cuba-sommerfest i Kolding, hvor overskuddet går til SOS-Cuba… og lørdag den 15 fester København/Hele landet hos 3F København “på” Fidels 100 års dag. Overskuddet går naturligvis til SOS-Cuba.

Hold dampen oppe. På genhør.

Viva Cuba!!!!!

OPDATERING PR. 23. JULI 2026: NU INDSAMLET OVER 630.000

Det kniber med at holde løftet om at opdatere info om SOS-indsamlingen en gang om ugen. Så nu kommer der en opsamling for 3 uger. Glæd dig til gode oplysninger fra en travl kampagne, som er super-aktiv hen over sommerugerne.

Der er kommer 50.000 mere i kassen på de tre uger. De 10.000 er fra Enhedslisten i Slagelse. Samtidigt har Enhedslistens medlem af Byrådet i Slagelse Kommune, Thomas Clausen, sat sit navn under opfordringen til at støtte indsamlingen til solceller til Cuba. Tak! Både for det ene og det andet.

Også advokat og kulturmæcen, Philip Maury, støtter SOS-indsamlingen. Philip Maury er manden bag besøget sidste år af Cubas Nationale Ballet, som dansede Don Quixote på Det Kgl. Teaters Gl. Scene i september 2025.

lige efter sidste opdatering blev der afholdt en koncert i Metronomen i København. Indtægten på over 12.000 er doneret til indsamlingen!! Det tippede resultatet over de 600.000. Så var der KP’s Rød Sommerlejr, Loppemarked i Studiestræde 24 i København, donation til minde om netop afdøde cubaven Johnny Lappegrej Berthelsen i Thylejren…. og så en række støttebeløb, som kommer fra nogle af alle dem, hvis hjerte banken for Cuba og som i disse tider banker uroligt.

TAK. Bliv ved. Bestil kampagnemateriale (flyerpostkort og A3-plakat).

Nogle spørger nok: Hvornår og hvordan får Cuba gavn af denne indsamling?

Vi arbejder hårdt på en snarlig første donation. Uden at sige for meget regner vi med, at et eller flere hospitaler vil kunne tænde for dansk-solcellestrøm inden sommeren er ovre.

Enhedslistens medlem af Byrådet i Slagelse Kommune, Thomas Clausen, sat sit navn under opfordringen til at støtte indsamlingen til solceller til Cuba.

OPDATERING 30. JUNI 2026: NU INDSAMLET OVER 580.000

Og endnu en fagforeningsformand har sat sit navn under og anbefaler indsamlingen – ja faktisk to.

Det er Benny Vinter Jensen, som er formand for 3F Aalborg. I en solidariske hilsen fra den nordjyske fagforenings stod der desuden, at 4.000 kr. er indsat på kontoen. TAK! Også Hans Martin Andersen, der er formand for Malernes Fagforening i Midtjylland – med base i Horsens – støtter indsamlingen, slog han fast, da han lørdag den 2O. juni deltog i et Cuba-arrangement i Bogbutikken i Horsens.

Gert Thøgersen, som er formand for DCF’s afdeling Nordjylland oplyser i en mail: “Lokalforeningen i Aalborg har i dag, efter at have talt kontante op, overført 3450,50 kr. Der foruden har vi samlet ca. 10.000 kr ind på mobilpay, vores store indsamlingsdage  har været 1 maj. 6 maj og 29 maj, Indsamlingen på mobilpay forsætter”, skriver Gert —- og det gælder mange steder i landet.

Det er sådan vi laver en fantastisk indsamling til Cuba!!

Med hjælp fra dig og mange andre.

Benny Vinter Jensen anbefaler at du støtter SOS-Cuba indsamlingen: Solceller og Solidaritet til Cuba.

OPDATERING 15. juni: NU INDSAMLET 530.000 KR.

Der er aktiviteter for SOS-kampagnen hele tiden. I Hillerød var Enhedslisten værter for et stort og flot arrangement den 30. maj i Røde Hus. Når man kigger listen over indgåede beløb igennem, så har arrangementet giver mere end 15.000 kr. og lige så meget i individuelle indbetalinger fra folk i området — så vi siger 30.000 tak!!!

På Grundlovsdag den 5. juni var der en demo i København med parolen STOP TRUMP. Omkring 1000 mennesker gik fra USA’ ambassade til Den Røde Plads på Nørrebro. SOS-banneret og Cuba-venner var med. Der blev uddelt godt 100 flyer – en af dem til Steen Folke, som engang sad i Folketinget for VS. Han har siden sendt et støttebeløb og sat sit navn på listen over anbefalere…. og dagen efter kom der en mail fra Peter Anderen, som for formand for 3F i Kolding. Peter anbefaler indsamlingen og afdelingen har sendt et støttebeløb.

LAD DET BREDE SIG…… Hvem er næste ‘personlighed’, tillidsmand/kvinde, lokal- eller landspolitiker, direktør eller professor til at anbefale ????? Send din anbefaling til os på mailadressen: sosindsamlingtilcuba@gmail.com

Og så må vi ikke glemme DKP i Rander, som 8, juni havde møde med oplæg om Venezuela og Cuba ved Andreas Bülow. Deltagerne indsamlede hele 11.700 kr. til SOS-Cuba kampagen!!!

…. og ikke glemme alle de individuelle beløb, som kommer. TAK!!! BLIV VED!!!! BRED KAMPAGNEN UD!!! BESTIL FLYER-POSTKORT OG SMÅ PLAKATER.

Denne opdatering slutter vi med et foto fra demoen Grundlovsdag, hvor Anne Marie Helger og Peter Larsen underhold og Savage Rose spillede.

OPDATERING PR: 29. maj:

Det er med kæmpe glæde at vi har modtaget meddelelsen om, at formand for 3F Esbjerg, Jakob Lykke, bakker op om og anbefaler SOS-indsamlingen til Cuba, og at fagforeningen har bevilget et støttebeløb.

Jakob Lykke kommer i godt selskab – blandt andre med Mogens Lykketoft, Karina Lorentzen, Tue Tortzen, Per Clausen og Christian Juhl…. Læs hele listen i bunden af denne tekst.

Spørgsmålet er nu: HVEM BLIVER DEN NÆSTE, der vil lægge navn til og være med til at anbefale udbrede denne vigtige og hastende indsamling til solceller til Cuba, der er ramt af USA og Trumps totale olie- og energiblokadde samt truet med militært overfald!!!

Lad os høre fra enhver peronlighed, der taler med en vis vægt og gerne som talsperson for flere. Skriv mail til: sosindsamlingtiluba@gmail.com

29. maj: INDSAMLINGEN ER NU OPPE PÅ: 410.000 KR.

DU!!! og alle andre opfordres til at bestille flyer-postkort til uddeling og A3-plakater til ophængning. Skriv mail til: sosindsamlingtilcuba@gmail.com

Foto fra 3F-Esbjerg-formand Jakob Lykkes Facebook

OPDATERING PR. 29. MAJ:

Nu er der indsamlet 410.000

Det er enormt glædeligt…. nu skal pengene omsættes til solceller og andet nødvendigt udstyr – og leveres til Cuba, så det kan sættes op ved et hospital. Vi regner med at kunne afsende 1. sending i løbet af juni måned!

Det er en kamp på liv og død – det er en kamp OM liv og død. Spædbørn dør i Cuba på grund af mangel på el til kuvøser. Cuba børnedødelighed er vokser fra 5 ud af 1000 nyfødte til 10 ud af 1000 nyfødte. Det betyder at antallet af børn der dør i det første leveår er steget fra cirka 500 om året til cirka 1000. Fordoblet fra under 2 om dagen til næsten 3. Der er kun én årsag: blokaden – især Trumps olieblokade! DETTE MÅ STOPPES, MEN DET ER IKKE I VORES MAGT. DERIMOD KAN VI SENDE SOLCELLER OG BATTERIER OG HOLDE KUVØSERNE KØRENDE. Og det gør vi – med din støtte. TAK! BLIV VED! BRED UD! BESTIL KAMPAGNEMATERIALE (POSTKORT OG SMÅ PLAKATER) . Skriv til: sosindsamlingtilcuba@gmail.com

en kamp om liv og død …… som skal vindes!

Vi er tilbage snarest med flere oplysninger.

OPDATERING PR. 17. MAJ:

Aldrig før har en appel om at støtte Cuba givet så kæmpe resultat så hurtigt. Der er i den grad gang i indsamlingen SOS Cuba Solceller Og Solidaritet til Cuba!

NU – to måneder efter at vi åbnede indsamlingskontoen, og kun godt en måned efter at vi fik et MobilePay nummer er indsamlingen oppe på 334.535…. og dertil har vi modtaget skriftlig besked om yderligere to bevillinger på tilsammen 40.000.

Så “mine damer og herrer”: SOS Cuba-Indsamlingen er i dag den 17. maj oppe på 374.535 kr.!!!!!!!!

Tak på initiativtagernes vegne… og tak på Cubas vegne.

Nytter det? Ja – uden tvivl, for vi er del af en stor og energisk international solidaritetsbevægelse, som samler ind og sender containere til Cuba. Containere med solcelle-ydstyr, der skal hjælpe med at kompensere for Cubas manglende olie. Containere med forsyninger til Cubas sundhedsvæsen. Og containere med mælkepulver og andre essentielle fødevarer.

I de kommende uger arbejdere initiativtagerne bag indsamlingen med at indkøbe det første solcelleanlæg, til opstilling i løbet af sommeren ved et mindre hospital i Cuba.

Cuba er i den vanskeligste situation siden revolutionens sejr i 1959. Følg med på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: www.cubavenner.dk & www.arbejderen.dk & andre hjemmesider og sociale medier

HERUNDER OPSLAG FRA 6. MAJ:

Den 1. maj var Cuba og SOS-indsamlingen til solceller til Cuba en del af billedet. I mange byer var banneret med d et dansk-cubanske håndslag synligt, mange fik et “postkort” om indsamlingn i hånden og mange hev mobilen frem og overføre et støttebeløb på stedet.

Fra 1. maj og frem til i går er der samlet indgået 34.010 kroner på Mobilpay og på bankkontoen. Det bringer indsamlingen op på 293.359 kr. siden starten den 30 . marts.

Det er intet mindre end fantastisk. Tak for alle beløb – store som små.

Vi kunne nok have lyst til at “flashe” særlige støttebeløb, men det har vi vist ikke sådan lov til uden at spørge. Men det kan næppe være over stregen at fortælle, at 3F København, der samlede ind til SOS Cuba på deres 1. maj-aktiviteter, siden har overført hele 16.400. Tak!… og “kortklubben af 1996” har sendt 3.021 kr.

Det bringer 3F København i top 5 – men ændrer ikke ved, at det er de “mange bække små”, der samlet giver det flotte resultat.

Indsamlingen har nu et stort banner, en plakat og “postkort-flyere” som kan rekvireres til lokale fremstød og aktiviteter. Skriv en mail til: sosindsamlingtilcuba@gmail.com

Viva Cuba—– mere nyt i næste uge!

DET FØRSTE OPSLAG:

Cuba står midt i en alvorlig krise. USA’s langvarige blokade er blevet strammet, og senest har præsident Trump besluttet at straffe lande, som eksporterer olie til Cuba med en særlig told. Det har stoppet nærmest al olieforsyning til Cuba.

Situationen er meget alvorlig! Der er mangel på brændstof. Mangel på strøm. Mangel på transport. Og i sidste ende: mangel på mad og medicin.

At USA’s politik er åbenlys ulovlig og i strid med talrige aftaler og traktater ændrer ikke ved situationen. Derfor har Cubas mange venner i verden indledt massive støtteindsamlinger. Også i Danmark:

Vi vil samle penge ind til Solpaneler – så lokalsamfund, hospitaler og institutioner kan få stabil strøm uden at være afhængige af olie.

Vi siger:
Respekt for alle landes suverænitet og ret til selvbestemmelse, som FN-pagten fastslår.
Ret til mad, medicin og energi for alle mennesker.

Vi opfordrer den danske regering til at støtte Cuba i den aktuelle situation ved at sende humanitære forsyninger ligesom andre regeringer i verden gør.

Og vi appellerer til den danske befolkning – som ofte viser sin vilje til international solidaritet – om at støtte denne ”Danmarks-indsamling til Cuba”.

Appellen rettes ikke mindst til fagforeninger, og folkelige bevægelser for fred, klima og menneskers rettigheder.

Vi siger Solceller Og Solidaritet til Cuba – SOS Cuba!

Indsamlingen kører fra marts til november 2026

Indsamlingen har adresse c/o Dansk-Cubansk Forening, Studiestræde 24, 1455 København K

Mail: sosindsamlingtilcuba@gmail.com

Konto i AL Sydbank regnr. 5448 kontonr. 0244459.

Mobilpay: 106718

17. maj STATUS: 374.535 kr

Indsamlingen støttes og anbefales af: 

Mogens Lykketoft tidl. formand for FN’s Generalforsamling, Per Clausen MEP, Tue Tortzen 3F HB, Karina Lorentzen MF for SF, Jonas Andersen formand for Murerne i BJMF, Sanganee rapper, Stig Skovlind sangskriver og humanist, Sven Tarp professor, Villo Sigurdsson tidl. borgmester, Thomas Kruse billedkunstner, Kåre Bluitgen forfatter, Jakob Sølvhøj tidl. MF, Rainer Burgwald tidl sektorfmd. i FOA, Niels Engelsted psykolog, forsker og forfatter, Reza Javid. 1. viceborgmester Odense Byråd, Jens Galschiøt kunstner (skulptør), formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakonsen; Freja Wedenborg journalist, Benny Holst musiker og sangskriver Kim Lykkegaard formand for Pensionisternes Kulturforening af 1965, Tue Magnussen rådsmedlem i Mellemfolkelig Samvirke, Arne Würgler sanger og musiker, Christian Juhl tidl. MF, Jakob Lykke, formand for 3F-Esbjerg, Steen Folke fredsaktiv og tidl. MF; Peter Thuesen Andersen, afdelingsformand 3F Kolding; Hans Martin Andersen, formand for Malernes Fagforening i Horsens/Midtjylland, formand for 3F Aalborg, Benny Vinter Jensen; advokat Philip Maury og Enhedslistens medlem af Byrådet i Slagelse, Thomas Clausen; professor emeritus – og tidl. medlem af Borgerrepræsentationen i København, John Andersen; forfatter og livslang aktiv forkæmper for Cuba, Ron Ridenour; Henrik Juul Rasmussen, formand for Blik & Rør Arbejderforbundet i København;

Organisationer: Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), NOAH’s program for international solidaritet, Enhedslistens Internationale Udvalg, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Dansk-Cubansk Forening, Kommunistisk Parti, Global Aktion

Denne liste opdateres i takt med at organisationer, partier, fagforeninger, kulturpersoner og andre siger ja til at støtte og anbefale indsamlingen. BLIV DEN NÆSTE!!! skriv til os på: sosindsamlingtilcuba@gmail.com