Cubanske folkeeventyr

Cuba har sine folkeeventyr, men som det fremgår har de hentet deres råstof fra både Europa, Afrika og den oprindelige indianske kultur.

 Georg Zeuthen

Overalt i verden og til alle tider har mennesker fortalt eventyr. Fra den fjerne istids mammut-jæger til nutidens hightechmenneske. Til alle tider og alle steder har man fortalt eventyr.

De miljømæssige rammer har været teepee’en, langhuset, læskærmen, bondestuen eller paladset.

Før som nu har fortællingen – det levende eventyrs ord – virket stærkt på tilhørerne. Ikke mindst fordi der ikke findes et eneste dårligt folkeeventyr. De dårlige har omgivelserne nok skulle gøre opmærksom på, at det eventyr gad de ikke høre igen, og så er det eventyr forsvundet.

Nogle eventyr er opstået lokalt, mens andre er vandret fra folk til folk og har ændret sig undervejs. Det danske folkeeventyr “Prinsessen på glasbjerget” er sådan et eksempel. Oprindeligt var historien en sumerisk gudemyte, der gennem mange lande, århundrede og generationer er vandret til Danmark og endte som et dansk folkeeventyr.

De fleste folkeeventyr er blevet spredt under fredelige omstændigheder, men i nogle tilfælde har en lokal befolkning forskellige steder i verden oplevet en pludselig og oftest voldsom tilgang af nye folkeeventyr, sådan som det blandt andet er sket på Cuba.

Cuba var oprindeligt befolket af tainoindianere. Taino´erne var en etnisk gruppe udvandret fra det sydamerikanske kontinent og de havde spredt sig over hele det Caribiske Hav; Haiti, Puerto Rico og Cuba.

På Cuba var mulighederne for landbrug og fiskeri store, og det gav Taino´erne gode levevilkårene. Det satte gang i den cubanske samfundsudvikling. Fra at være små uafhænginge grupper, blev Taíno´erne indbyggere i et af de cirka 30 høvdingedømmer, der eksisterede rundt om på Cuba. Hvor det var fordelagtigt, grundlagde Taíno´erne landsbyer og byer med op til 3000 indbyggere. En af disse byer hed i øvrigt Havanna, en stadig eksisterende by!

Også Taíno´ernes samfund var et klassesamfund. Høvdingens titel var caciques, så kom adlen naborias, nitaínos. Men de fleste taino´er måtte arbejde hårdt hver dag for at bjerge føden. Efter en lang arbejdsdag kunne Taíno´erne slappe glade af, for efter aftensmad skulle der fortælles eventyr.

Mange af de daværende cubaneres historier var indvandret sammen med dem og de øvrige tainér fra det sydamerikanske kontinent, men historierne fik deres specielle cubanske version, da det er den måde mennesker lever på, der bestemmer indholdet af deres eventyr.

FØRSTE CUBANSKE EVENTYR:

Den hovmodige pige

”Engang var der en pige, der var meget smuk, men meget hovmodig. Hun var lige så stolt som en grøn spætte. Hun malede sig i ansigtet, klædte sig i de flotteste kjoler, havde altid en fjer fra den grønne spætte i sit hår, men hun afviste alle de friere, der kom til hende, fordi ingen af dem var rige eller smukke nok. På den måde gav hun mangen en ærlig mand store hjertesorger, når han kom på besøg for at fri til hende.

Men pigen insisterede stadig på, at hun fortjente intet mindre end en høvdingesøn.

Årene gik, og hendes skønhed begyndte at falme, da en meget flot frier kom til hendes dør. Med et vidste hun, at hendes høvdingesøn endelig var kommet. Hun blev vanvittigt forelsket i ham. Manden bad hendes forældre om hendes hånd i ægteskabet, og så de var forlovede. Rosamada, det var pigens navn, var den lykkeligste kvinde i verden. Hun og hendes høvdingesøn blev gift med en stor bryllupsfest, hvor Rosamada bar brudekjole, slør og blomsterkrone på hovedet, også hendes mand var iført de smukkeste klæder.

Efter brylluppet gik det unge par ind i skoven, og her kom de til en hytte, som brudgommen havde bygget, så de kunne være alene.

Rosamada omfavnede ham og smilede kærligt til sin mand. Men så stivnede hendes smil, for da hendes brudgom åbnede munden, var hans tænder var lange, skarpe og skinnede. Sådan have Rosamada havde ikke før set ham.

Så tog hendes mand sin bryllupsdragt af, og hun så, at han havde en lang skællet hale. Hun begyndte at ryste af rædsel. Hvad var det, der skete? Hun havde giftet sig med en meget smuk ung mand, hvem var det, der stod foran hende?

Hendes mand fjernede sin bryllupshat, og det fik næsten Rosamada til at besvime. Manden foran hende havde to horn og to store og spidse ører, og da han vendte sig om, så hun, at hans bryst var dækket med lange sorte hår.

Rosamada sprang op og forsøgte at flygte, men manden fangede hende med sine hårede arme og hænder med lange kløer.

Han holdt hende, mens han sparkede sine sandaler af, så han afslørede, at hans fødder var som en klippeleguans.

Hun begyndte at skrige om hjælp, men ingen kunne høre hende. Hun forstod straks, at hun selv havde giftet sig med Djævelen, og at hun blev straffet for sin arrogance.

Man siger, at djævelen og hytten forsvandt på én gang. Ved rent held fandt en jæger Rosamada liggende på jorden og tog hende tilbage til landsbyen. Hun blev meget syg med varme- og kulderystelser, og hun døde af denne sygdom, sådan som det altid sker.

VIL DU VIDE MERE OM CUBAS OPRINDELIGE FOLK, SOM BEBOEDE ØEN INDEN KOLONISERINGEN, SÅ LÆS HER OM DANSK-CUBANSK FORENINGS REJSE UNDER OVERSKRIFTEN: “DET GLEMTE CUBA”

Efter Columbus´ “opdagelse” af de amerikanske kontinenter i 1492 vandrede en mængde folkeeventyr til Cuba i løbet af få årtier. Spaniernes jernsværd og kanoner kunne taiono´ernes stenvåben ikke stå imod.

Efter 1492 drog mængder af spaniere til den nye verden af grådighed efter guld og anden rigdom. I de flere uger, som det tog for datidens sejlskibe at sejle mellem Spanien og Cuba, var der tid til at fortælle eventyr for hinanden. De spanske eventyr handlede naturligvis om den virkelighed, som udvandrende kendte hjemmefra. Altså hvordan man levede i det feudale Spanien, hvor enkelte var ufattelig rige, men de fleste var fattige.

Tankegange fra det feudale Spanien blev på den måde overført til Cuba og fik ny form her. Det afspejlede sig i nogle af de medbragte spanske eventyr, hvor taino´erne umiddelbart forstod eventyrets pointe, men måske ikke hele den kontekst, som indgik i eventyret.

ANDET CUBANSKE EVENTYR

Dagdrømmen.

En fattig kvinde ved navn Truhana begav sig hjemmefra. På hovedet bar hun en krukke med honning, som hun ville sælge på markedet.

Mens hun gik, tænkte hun på, hvordan hun kunne sælge honningen og tjene på det. For pengene ville hun købe kyllinger, der ville vokse op til at blive høns. Når hun solgte dem, ville hun få råd til at købe lam, og hvis hun fortsatte sådan, ville hun blive rigere end sine naboer, der så gerne ønskede deres døtre og sønner gift med hendes sønner og døtre.

Hun forestillede sig, hvordan hun til den tid ville gå gennem gaderne ledsaget af sine børn og svigerbørn, og hvordan folket ville sige om hende, hvilken heldig kvinde hun var, når hun kunne blive så rig, efter at have været så fattig.

Det var rart at tænke på, så hun lo højt. Men hendes latter fik krukken på hendes hoved til at glide, og før hun viste af det, lå den på jorden knust i mange stykker.

Da Truhana så honningen flyde ud på jorden, blev hun meget ked af det. Pludselig var alle hendes store drømme knust. På den anden side havde hun nu lært, at hvis man kun drømmer, så mister man det, der er ægte.

Den første spanske koloni, der senere blev til byen Havanna, blev grundlagt i 1514. Fra det år spredte spanierne sig rundt om på Cuba og anlagde plantager og startede minedrift. Spanierne indførte den katolske variant af kristendommen som tvungen religion, på samme tid som de forsøgte at gøre tainoerne til slaver.

De spanske initiativer manglede arbejdskraft, men da tainoerne satte sig til modværge, foranstaltede spanierne rene massakrer på dem. Samtidig slog europæiske sygdomme som kopper og mæslinger endnu flere tainoer ihjel end spanierne.

Omkring 1550 havde spanierne den fulde kontrol over Cuba, men samtidig var den lokale befolkning svundet så meget ind, at spanierne var desperate efter arbejdskraft til deres miner og plantager.

Dette satte gang i den anden store indvandring af eventyr til Cuba.

De mennesker der bragte deres bidrag til den cubanske eventyrskat, gjorde det imidlertid ikke frivilligt. Allerede i 1526 kom de første sorte slaver til Cuba, bragt over fra Vestafrika, og strømmen af slaveskibe voksede. 10.000vis af afrikanere blev fragtet fra den afrikanske Guldkyst til Caribien, og en del af dem endte på Cuba.

Sejlturen over Atlanten skete under grusomme vilkår for slaverne. Men trods tæt stuvet sammen, trods sulterationer, trods kulde og sygdomme blev der fortalt eventyr ombord på slaveskibene.

De mennesker, der udgjorde slaveskibenes last, fortalte midt i den menneskelige fornedrelse, som de var udsat for, eventyr for hinanden. Ikke så meget for underholdningens skyld, som for at holde modet oppe.

På den måde kom afrikanske eventyr til Cuba.

TREDJE CUBANSKE EVENTYR

Anancy og fornuften

Engang blev Anacy grådig efter magt og rigdom og besluttede derfor at indsamle al den fornuft, der var i verden.

Han forestillede sig, at alle ville være nødt til at komme til ham og søge hans råd. Så derfor startede han med at samle al den fornuft, der er i verden.

Han samlede og samlede og alt det, han indsamlede, puttede han i en stor kalabas. Så besluttede han at gemme al fornuften i toppen af et højt træ, for at ingen skulle få fat i det.

Anacy bandt derefter et reb til halsen på kalabassen, bandt de to ender af rebet sammen og puttede løkken om sin egen hals, så kalabassen klaskede på hans mave.

Han begyndte at klatre op i et træ, og fandt at kalabassen var i vejen. Han prøvede og prøvede at komme op i træet, men lige lidt skete der. Han kunne ikke komme op.

Pludselig hørte han han nogen le bag sig, og da han vendte sig om, så han en lille dreng.

“Hvor er du dum,” råbte den lille dreng. “Hvis du ønsker at klatre op i træet, hvorfor putter så ikke kalabassen om på din ryg?”

Anancy blev noget slukøret over, at høre den lille dreng komme med så simpel en fornuft, mens han Anancy havde forestillet sig, at han havde samlet al fornuft. Han blev vred og slyngede kalabasssen ned på jorden, så den gik itu.

Og på den måde blev fornuften spredt i småbitte stykker over hele verden, og derfor har vi alle en stump af dem.

Det skyldes Anancy.

I de sidste 500 år er der således blandet folkeeventyr fra tre kontinenter på Cuba. Hele dette mix af oprindelige tainoeventyr, erobrende spanieres eventyr og slavernes afrikanske eventyr er i dag Cubas folkeeventyr, eller orale tradition om man vil.

Nogle elementerne kan man let identificere oprindelsen af.

Der er prinser og prinsesser fra Spanien, krokodiller og leguaner fra de oprindelige cubanere og tricksteren Anancy fra Vestafrika i de cubanske folkeeventyr. Men der er også kommet blandinger til, altså eventyr der indeholder elementer fra to eller alle tre af de cubanske eventyrkilder.

Sådanne eventyr kender undertegnede ikke, men hvis en eller anden cubafarer gør, så sig endelig til. ‘I øvrigt er cubanske folkeeventyr kun et hjørne af emnet “Folkeeventyr som kulturformidling.”, som jeg beskæftiger mig med, så derfor henviser jeg til min facebookside: Folkeeventyr for børn og voksne.

Copyright George Zeuthen. (george.zeuthen@gmail.com)Forfatteren klar ved telefonen…

George Zeuthen.

Sjællandsgade 16.

8000 Århus C.

Tlf: 22837646.