At rejse til Cuba er vigtigere end nogensinde før

Cuba har stået sammen med verden. Nu skal verden stå sammen med Cuba. Derfor er rejser til Cuba vigtigere end nogensinde før.

I en tid, hvor Cuba står over for intensiveret økonomisk krigsførelse fra USA som forsøger at isolere øen og skræmme turister væk, er rejser til Cuba en solidaritetshandling. Hvert besøg bringer desperat tiltrængt hård valuta. Hvert besøg støtter økonomien og det cubanske folk.

De seneste amerikanske foranstaltninger, der sigter mod at afskære olieforsyninger, forværrer manglen på brændstof, mad og medicin og risikerer at skubbe Cuba ud i en humanitær krise. USA’s erklærede mål med årtiers blokade har netop været at gøre livet så svært for det cubanske folk, at de mister håbet og sultes ud i oprør. I øjeblikke som dette er international tilstedeværelse vigtig.

Rejser til Cuba understøtter offentlige tjenester og giver levebrød.

Rejser til Cuba spiller en afgørende rolle i at støtte landets evne til at levere universel offentlig service, herunder gratis sundhedspleje, uddannelse og social velfærd. Den amerikanske blokade begrænser adgangen til international kredit, udenlandske investeringer og handel i amerikanske dollars, så den cubanske regering har begrænset adgang til den hårde valuta (såsom euro og dollars), der er nødvendig for at importere essentielle varer. Turisme er en af ​​de vigtigste kilder til denne hårde valuta. Når besøgende betaler for hoteller, måltider, transport og kulturelle aktiviteter, hjælper denne indkomst Cuba med at købe medicin, medicinsk udstyr, brændstof, mad og reservedele på det internationale marked – varer, der ikke kan produceres indenlandsk i tilstrækkelig skala. I et land, der garanterer sundhedspleje og uddannelse som universelle rettigheder, er turisme-indtægter i hård valuta en afgørende mekanisme, hvorigennem staten opretholder vitale offentlige tjenester for befolkningen.

Turisme skaber også beskæftigelse i en bred vifte af sektorer, såsom oversættere, transportarbejdere, guider, musikere, kunstnere og medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen. At bruge penge på lokale caféer og restauranter giver arbejde og indtægter til mange private virksomheder.

Men vigtigheden af ​​at rejse handler om mere end økonomi.

I mere end 60 år har USA forsøgt at isolere Cuba politisk og kulturelt. Ved at besøge Cuba individuelt eller i grupper lærer man landets situation at kende og opbygge relationer, styrker man mellemfolkelige forbindelser, fagforeningspartnerskaber, akademiske udvekslinger og kulturelt samarbejde. Delegationerne ser blokadens realitet med egne øjne og kan vende tilbage oplyste og i stand til at udfordre misinformation og hjælpe med at opbygge en stærkere solidaritetsbevægelse.

At rejse til Cuba er ikke uden udfordringer. Der er brændstofmangel og forsyningsvanskeligheder. Men disse er skabt af det eksterne pres fra blokaden. Svaret på disse vanskeligheder er ikke tilbagetrækning – det er dybere solidaritet.

Internationale flyvninger til Cuba fortsætter med at operere. Kun tre canadiske flyselskaber har midlertidigt suspenderet flyvninger til Cuba. Fly fra Europa er ikke blevet påvirket, og flyselskaber har sagt, at de kan tanke op i nærliggende destinationer, hvis det er nødvendigt. Rejseforbindelserne forbliver åbne, og Cuba fortsætter med at byde besøgende velkommen.

Rejseforsikring kan købes til Cuba. Specialiserede policer er tilgængelige, der giver passende dækning, herunder sygeforsikring (som er påkrævet for indrejse).

Cuba er fortsat et af de sikreste lande i regionen for besøgende, med lavere niveauer af voldelig kriminalitet end mange destinationer.

Hvad gør Cuba for at overvinde de amerikanske oliesanktioner?

Cuba har indført mange foranstaltninger for at spare brændstof og energi og beskytte offentlige tjenester. Nødrationeringsforanstaltninger prioriterer brændstof til sundhedspleje, vandforsyning, fødevareproduktion, uddannelse og offentlig transport. Brændstofsalg til private bilejere har været begrænset. Gadebelysning er blevet dæmpet. Installation af sol- og andre vedvarende energikilder prioriteres til poliklinikker og andre essentielle tjenester. Nogle arbejdspladser og videregående uddannelser er arbejder digitalt. Offentlige transportruter er blevet omorganiseret. Turismesektoren og vigtige eksportindustrier som cigarproduktion fortsætter med at indtjene udenlandsk valuta, men med reduceret energiforbrug: for eksempel bliver hotelværelsesbookinger samlet på færre hoteller. Nye incitamenter er blevet introduceret for at udbrede vedvarende energikilder, så folk, der genererer elektricitet, kan sælge den direkte til tredjeparter.

Rejsende i Cuba vil nok opleve konsekvenser af energimangelen. Men folk, der jævnligt  besøger Cuba vil vide, at strømmangel og strømafbrydelser har været stigende de seneste par år, især siden sanktioner blev indført mod venezuelanske olieforsendelser til Cuba under Trumps første præsidentskab. Dette kan betyde midlertidige strømafbrydelser i nogle områder. Mange hoteller og turistcentre har allerede deres egne generatorer og solpaneler til at håndtere dette.

Besøgende rapporterede, at livet fortsætter som normalt for de fleste mennesker. Prisen på taxaer og privat transport var steget, og strømafbrydelser er mere almindelige i Havana end før, men for de fleste mennesker, især internationale besøgende, er der kun lille forskel.

Selvom mange hoteller og turistcentre har backupgeneratorer og solpaneler, er det værd at tage forholdsregler for at håndtere langvarige strømafbrydelser. Det er godt at medbringe en lommelygte, batterier, powerbanks, solcelleopladere, lyskilder, der oplader med sol, vandrensningstabletter, tilstrækkelige forsyninger af enhver receptpligtig medicin, du har brug for, plus andet, du måtte have brug for, såsom antihistaminer, paracetamol, ibroprufen osv.

Men tager rejser til Cuba ressourcer fra cubanere, spørger nogen?

Nej. Turisme er en af ​​Cubas vigtigste indtægtskilder, da udenlandsk valuta er afgørende for import af fødevarer, brændstof og medicin. Når du bor på hoteller eller familiedrevne indkvarteringssteder (casas particulares), spiser på lokale restauranter (paladares) og bruger lokale tjenester, støtter du direkte offentlige tjenester og cubanske familier.

Besøgende “tager” ikke rationerede varer fra cubanere. En stor del af turistsektoren opererer gennem separate forsyningskæder, og den genererede indkomst hjælper med at opretholde job og lokale levebrød. Ja, du er i en privilegeret position og vil have flere penge og bedre adgang til mad og andre tjenester end de fleste cubanere, men det har altid været tilfældet for besøgende til Cuba, ligesom det er, når du besøger ethvert andet land med færre ressourcer og indkomst  end Danmark. Uden turisme vil der være færre penge på statsligt og lokalt niveau til at købe daglige fornødenheder og støtte folk, der er afhængige af turisme for at tjene til livets ophold.

Cuba ikke ramt af en humanitær krise, men USA’s politik kan i værste fald udløse en krise?  For det er klart, at virkningen af ​​en vedvarende og langvarig blokade af al olieimport kan være katastrofal, og de mest sårbare og fattigste i landet vil være de første til at lide. De mange humanitære hjælpeappeller, der er lanceret rundt om i verden – også i Danmark – forsøger at forhindre, at en humanitær krise eskalerer. Mexico, Vietnam og andre lande sender større forsendelser af nødhjælp, og der er stadig håb om, at et olieproducerende land vil trodse Trumps trusler og sende olie.

USA ønsker at fremstille Cuba som en fejlslagen stat og spreder misinformation om, at landet er på randen af ​​kollaps. Dette er ikke tilfældet. Ja, tingene er vanskelige, og manglen stiger, men der bliver iværksat foranstaltninger for at stabilisere situationen efter det første chok fra Trumps bekendtgørelse den 29. januar. Det er vigtigt, at vi ikke bidrager til den amerikanske propaganda.

Den 1. marts modtog vi en hilsen fra danske Steen, der bøger Cuba i længer tid.

Steens lille skriv bidrager til dette budskab:

”… de skræmmebilleder der males af situationen mht. til lukkede hoteller, ingen mad og ingen tilgængelig transport er vildt overdrevne.

Der er mange ledige hotelværelser i alle dele af La Habana, hvor jeg befinder mig, restauranterne er åbne, butikkerne ligeså og man kan blive transporteret rundt, til højere priser end normalt, men stadig billigt for turister.

Der er flere strømafbrydelser, end der plejer at være, men det rammer mest de almindelige cubanere og i meget mindre grad turisterne.

Cubanerne savner turisterne og turisterne penge.

Den officielle veksle-kurs, i banker og på veksle-kontorer (CADECA) på de store hoteller, er meget tæt på gadekursen, så man får mere for sine penge, og den udenlandske valuta, som staten har så hårdt brug for – for at opretholde sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og alle andre offentlige opgaver i landet – kommer i høj grad det cubanske samfundsforhold til gode.

I øvrigt er det ved at være slut med vinterens koldfronter, og cubanerne er som altid glade og imødekommende overfor udlændinge. Musikken, dansen og livsglæden trives mod alle odds.

Mange Cuba-hilsner fra Steen”

(Denne artikel er en dansk tilpasset version af en artikel fra Cuba Solidarity Campaigns hjemmeside. De britiske Cuba-venner slutter med at påpege, at situationen er omskiftelig. De og vi vil derfor forsøge at holde denne tekst opdateret).