AMERIKA-TOPMØDET I LOS ANGELES: Washingtons selvmål

USA’s præsident taber sit formål med topmødet på gulvet: 15 lande siger nej til migrationsaftale og der er stigende utilfredshed med Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)

Modstand ikke kun på det politiske område: Demonstration foran Kongrescentret i Los Angeles i fredags

Af Volker Hermsdorf, jungeWelt

Topmødet i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) – 6. til 10. juni – er blevet en fiasko for værtslandet USA. En “fælles erklæring om migration” præsenteret i Los Angeles af præsident Joe Biden blev kun accepteret af 20 af kontinenternes 35 lande. Lige så mange stater fordømte udelukkelsen af Cuba, Venezuela og Nicaragua fra topmødet.

Det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina rapporterede, at ud af 32 talere var det kun de højreorienterede præsidenter fra Brasilien (Jair Bolsonaro) og Colombia (Iván Duque), som støttede Washingtons position. På det afsluttende “familiefoto med Biden” om fredagen manglede næsten halvdelen af deltagerne. USA stod isoleret. 

“Den økonomiske krise udløst af pandemien og uroen i autoritære lande har ført til et rekordhøjt antal migranter”, sagde Biden som begrundelse for ønsket om migrationsaftalen, som er vigtig for ham indenrigspolitisk her op til midtvejsvalget i november.

Målet med aftalen er ifølge USA’s præsident “at forbedre livsvilkårene i de lande, migranterne kommer fra, og at gøre legal arbejdsmigration lettere”. Samtidig medgav Biden, at formålet med aftalen også er “et tættere samarbejde mellem politi og efterretningstjenester”.

På det afsluttende “familiefoto med Biden” om fredagen manglede næsten halvdelen af deltagerne. USA stod isoleret. 

USA’s indenrigsminister Alejandro Mayorkas advarede ved samme lejlighed potentielle migranter: “Begiv jer ikke ud på en farlig rejse bare for at ende med at blive udvist”, erklærede han i radiostationen Voice of America henvendt til lyttere i udlandet. “Vi udvider programmerne for midlertidige arbejdstagere”, uddybede politikeren, med tiltag angående “legal arbejdsmigration”, som Biden havde annonceret. 

Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez ser derimod migrationsudspillet som “et et racistisk, fremmedfjendsk og udbytterisk initiativ”. Bidens erklæringer gik “på ingen måde ind på de faktiske årsager til migration”, blev Rodríguez citeret for at have sagt i det kommunistisk partis dagblad Granma i fredags. Det cubanske udenrigsministerium kritiserede samtidig på Twitter, at det vil “være umuligt at opnå konkrete resultater med hensyn til at tackle den uregulerede strøm af migranter, hvis ikke der kommer dialog og ægte samarbejde mellem alle deltagende regeringer for at reagere på et problem, som har global betydning”.

Flere talere kom med lignende kritik. “Det drejer sig om mennesker, ikke om ideologier”, sagde premierministeren fra Barbados, Mia Amor Mottley. Hendes kollega Philip Davis fra Bahama erklærede: “Blokaden mod vores cubanske naboer er historiens længste, og den bidrager direkte til den uregulerede migration.”

Premierministeren fra St. Lucia, Philip J. Pierre, fastslog, at “det amerikanske kontinent kun kan komme ud af denne krise i fællesskab”.

Chiles præsident Gabriel Boric henvendte sig direkte til Biden: “Vi skulle alle sammen være her, men det er vi ikke”, sagde han i sin kritik. Med henvisning til, at udelukkelse fremmer isolation og ikke fører nogen vegne, opfordrede han Biden til “at afslutte USA’s uretfærdige og uacceptable blokade mod det cubanske folk én gang for alle”.

Ligesom Biden, Bolsonaro og Duque – men i modsætning til flertallet af talere – angreb generalsekretæren i det Washington-dominerede OAS (Organisationen af Amerikanske Stater), Luis Almagro de politiske systemer i Cuba, Venezuela og Nicaragua, som han betegnede som “autoritære” og “udemokratiske”. 

Den bolivianske udenrigsminister Rogelio Mayta bebrejdede dernæst Almagro for at have støttet kuppet mod Bolivias præsident Evo Morales. Han sagde, at OAS og organisationens generalsekretær destabiliserer regionen, og at “organisationer, der ikke har menneskers behov i fokus”, må genovervejes.

Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard mindede om sin præsidents initiativ i juli 2021. Dengang krævede præsident Andrés Manuel på et topmøde i Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske stater (CELAC), at OAS “blev erstattet af et autonomt organ, der ikke er lakaj for nogen”, og at der i stedet for blev “opbygget noget, som er forbundet med vores historie, vores virkelighed og vores identitet”.